Projektmontør – tag styringen på spændende leverancer på Sjælland

HOLMRIS B8 A/S
Sjælland,

Jobbeskrivelse

Vil du have fuld frihed til at planlægge din dag og lede et team, der monterer unikke indretningsløsninger? Og har du lyst til hverdag med variation, indflydelse og kolleger, der både kan samarbejde og grine sammen?

Så kom og bliv bindeleddet mellem idé og virkelighed, når du tager teten på montageprojekter, der skaber rum med karakter.

Holmris B8 – vi skaber rum med karakter

Vi er en førende dansk leverandør af indretningsløsninger til erhverv, skoler og institutioner med fokus på æstetik, funktionalitet og lang levetid. I alt er vi over 250 kolleger, der arbejder sammen om at skabe innovativt design af høj kvalitet.

I vores Site management bliver du en del af et mindre team, som løser opgaverne i et tæt samarbejde. Her er plads til at vende både faglige og personlige emner, og vi har en let omgangstone, hvor alle kan være med.

Du står for eksekveringen – og er vores ansigt på pladsen

Du sikrer en effektiv eksekvering af projekter på Sjælland og har ansvaret for alt fra planlægning og koordinering til ledelse og kundekontakt. Under hele processen er du HOLMRIS B8’s ansigt udadtil på vores projekter, både korte og længerevarende.

Mere specifikt kommer du til at:

  • planlægge og koordinere projektleverancer i tæt samarbejde med projektleder og salg
  • modtage, montere og fordele møbler sammen med det montørteam, du selv har sammensat
  • agere formand på sitet, uddelegere og lede det daglige arbejde og sikre, at deadlines overholdes
  • stå for den løbende dialog med både kunden og de interne teams, så alle er opdaterede
  • arbejde med mail og Excel som en naturlig del af din opfølgning og struktur.

Du er en selvstændig leder med sans for koordinering

Du er vant til at tage ansvar, og du trives med at holde styr på både mennesker og møbler. Det betyder, at du formår at tage beslutninger og sikre en klar kommunikation, så du får skabt fremdrift i projekterne.

Desuden er du god til at se løsninger og bidrager til hverdagen og kundeoplevelsen med nærvær og menneskeligt overskud.

Endelig forestiller vi os, at du:

  • har erfaring fra møbel-, flytte- eller håndværkerbranchen – gerne som montør eller formand
  • kan lide at tage styring og få mennesker til at samarbejde effektivt
  • er fleksibel og mødestabil og kan omstille dig, når en opgave bliver akut
  • arbejder struktureret med logistik og koordinering, så du har fuldt ud styr på opgaver og deadlines.

Klar på et job med ansvar og godt arbejdsmiljø?

Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning via knappen nedenfor allerede i dag.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Stillinger

ProjektmontørFormand

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Sjælland

Lignende jobs

Lignende stillinger

Formand til undersøgelser og håndtering af kloakskader – få frihed under ansvar

Entreprenør René Mathiassen A/S

10 timer siden
Risskov
Løn efter aftale
Fuldtid

Håndværker/Formand

Jysk Betonrenovering

9 timer siden
Vadum
Løn efter aftale
Fuldtid

Formand

M.J. Eriksson

9 timer siden
Aalborg
Løn efter aftale
Fuldtid