Customer Relations Advisor til HQ

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Customer Relations Advisor til Profil Optik by Sysam.
Om jobbet
Profil Optik by Synsam byder dedikerede og kompetente personer med forskellig baggrund velkommen. Vi ser mangfoldighed som en styrke og er overbeviste om, at forskellige erfaringer og perspektiver bidrager til innovation og fælles succes.
Som Customer Relations Advisor bliver du en vigtig del af vores kunderejse. Din primære opgave er at kontakte eksisterende kunder telefonisk og tilbyde synsprøver samt sundhedstests. Du hjælper kunderne med at tage hånd om deres øjensundhed og guider dem videre til vores butikker, hvor de kan få professionel rådgivning. Stillingen er på 37 timer, og du behøver ikke have erfaring inden for branchen.
Du skaber en positiv dialog, lytter til kundernes behov og giver dem en professionel og tryg oplevelse over telefonen.
Du bliver en del af et engageret team på vores hovedkontor i Høje Taastrup, hvor høj service, godt samarbejde og stærke kunderelationer er i fokus.
Dine arbejdsopgaver:
- Kontakte eksisterende kunder via telefon
- Tilbyde synsprøver og sundhedstests
- Booke tider i vores systemer
- Skabe en professionel, positiv og tryg kundeoplevelse
- Identificere kundernes behov gennem dialog, nysgerrighed og aktiv lytning
- Samarbejde tæt med butikker og kollegaer for at sikre den bedste kundeoplevelse
Vi søger dig som:
- Er udadvendt, positiv og serviceminded
- Trives med telefonisk kontakt
- Har let ved at skabe relationer og tillid
- Har en positiv energi og et smil, der kan høres gennem telefonen
- Er god til at lytte og skabe relevante dialoger om kundens øjensundhed
- Er vedholdende og motiveret- også når der opstår udfordringer.
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Taler og skriver dansk
Vi tilbyder
- Et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø
- Grundig oplæring og løbende sparring
- En spændende hverdag med masser af kundekontakt
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Arbejdsplads på Profil Optiks hovedkontor i Høje Taastrup
- Muligheden for at blive en del af en af Nordens førende optikerkæder
Vi glæder os til at høre fra dig! Bringer du humor og grin med, så vil du uden tvivl passe ind, for vi vægter det sociale højt og deler gerne historier fra weekenden over frokosten. På vores hovedkontor er vi et mindre team og her hjælper vi hinanden, også uden for vores primære arbejdsområde og altid med et smil.
Du bliver en del af en organisation, der lytter til dig og ser dig og vi garanterer, at du får de bedste kollegaer. Selv om vi arbejder fokuseret og har en høj arbejdsmoral er der altid plads til grin og en god snak.