Fællesskabskonsulent med fokus på organisering af nye medlemmer i hovedstadsområdet og på Sjælland
Jobdetaljer
Fordele
Jobbeskrivelse
Du får et alsidigt og meningsfuldt job i et lille, sammentømret og nationalt team, i en af Danmarks mest ambitiøse fagforeninger i vækst.
Dit geografiske arbejdsområde er hele Sjælland, herunder hovedstadsområdet. Arbejdet omfatter to overordnede opgaveområder med følgende vægtning:
- Primært: Den organiserende indsats på TL’s arbejdspladser med fokus på at organisere nye lønmodtagere i TL.
- Sekundært: Understøttelse af den eksisterende indsats på TL’s studiestede på Sjælland og i hovedstadsområdet.
Du vil i forhold til dit primære arbejdsområde på TL's arbejdspladser få en kollega med delvist sammenfaldende opgaveområde. Denne kollega er geografisk placeret med sit arbejdsområde i Jylland, men I vil have et tæt samarbejde med jeres fælles indsat for at organisere flere medlemmer i TL.
På studieområdet skal du understøtte en veletableret indsat drevet af en lokal kollega, som også bliver din faste kontormakker på vores kontor i København. På området hjælper du, når kollegaen har brug for ekstra hænder – primært i spidsbelastningsperioder eller når nye tiltag implementeres.
Om stillingen og dine opgaver.
Du bliver en central aktør i arbejdet med at styrke vores faglige fællesskaber gennem organisering af nye medlemmer.
Dine hovedopgaver vil i samarbejde med teamet være:
- Planlægge, forberede og gennemføre besøg og aktiviteter på TL’s arbejdspladser og sekundært på studiesteder, med henblik på organisering af nye TL-medlemmer med særligt fokus på lønmodtagere delen.
- Drive organiserende kampagner og selvstændigt planlægge aktiviteter, der skaber målbare resultater – direkte oversat til flere medlemmer.
- Understøtte indsatsen, samt deltage i klasse- og skolebesøg på TL’s studiesteder gennem oplæg og aktiviteter rettet mod studerende, når den faste kollega har brug for supplerende hjælp.
- Deltage i ringekampagner og andre målrettede organiseringsaktiviteter på tværs af hele TL.
Vi forventer, at du;
- Har erfaring med organisering og udvikling af fællesskaber; erfaring fra fagbevægelsen eller en FH-organisation er en fordel, men ikke et krav.
- Kan arbejde selvstændigt og målrettet med kampagner og organiserende værktøjer, såsom opsøgende og undersøgende aktivitet via udringning, 1:1 møder og løbende undersøgelse af potentialet for at styrke fællesskabets position på arbejdspladsen.
- Er komfortabel i et spændingsfelt mellem faglige områder og det politisk niveau og kan navigere professionelt i begge.
- Er relationsskabende: du lytter, skaber tillid og får folk til at føle sig godt tilpas.
- Er velformuleret på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.
- Har god digital forståelse og mod på at udvikle organisationens digitale profil.
- Trives med distanceledelse, kan bevare overblik i travle perioder og afslutte opgaver selvstændigt.
- Er positiv, udadvendt og robust over for forandringer og udfordringer.
- Har kørekort og råder over egen bil, som kan stilles til rådighed i arbejdet.
Vi tilbyder:
- Et attraktivt, alsidigt og afvekslende job i en flad organisation i løbende udvikling og korte beslutningsveje.
- En travl hverdag i et resultatorienteret miljø med plads til dine idéer.
- Gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern overenskomst, inkl. arbejdsgiverbetalt pension på 17%, 5 ugers ferie, særlige feriefridage, omsorgsdage og sundhedsordning.
- Sparring og opbakning fra en nærværende og engageret leder, samt et nationalt team af kolleger.
Ansættelsesvilkår og tiltrædelse
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokost. Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2026. Der må forventes rejseaktivitet i arbejdstiden samt lejlighedsvis aften- og weekendarbejde.
Ansøgningsfrist og samtaler.
Ansøgningsfrist er onsdag den 12. august 2026 kl. 12.00.
1 samtale afvikles tirsdag den 18. august 2026 i tidsrummet mellem kl. 08.30 og 17.00.
2 samtale afvikles tirsdag den 25. august 2026 i tidsrummet kl. 10.30 og 17.00
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen eller opgaverne, er du velkommen til at kontakte: Mads Tange Guldhammer, chef for Fællesskab & Medlemstilbud, mobil 5157 2404. Af hensyn til sommerferieperioden kan dette ske i uge 32 og 33. Du bedes sende en sms for at aftale tidspunkt for et opkald.
Spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold efter intern overenskomst: Jakob Nerup, tillidsrepræsentant, mobil 5157 2415, jne@tl.dk. Af hensyn til sommerferieperioden kan dette ske i alle uger, på nær i uge 30 + 33.