Drifts- og Ejendomschef til København

Jobbeskrivelse
Er du en synlig leder med et stærkt driftsgen? Trives du med ansvar, udvikling og mennesker – og motiveres du af at skabe velfungerende rammer, hvor både bygninger og medarbejdere præsterer deres bedste?
På vegne af en veletableret virksomhed i København søger FUGL LEONHARDT en Drifts- og Ejendomschef, der får det samlede ansvar for drift og udvikling af virksomhedens ejendomme og faciliteter.
Du bliver en del af en virksomhed, hvor høj kvalitet, service og samarbejde er afgørende for den daglige drift. Rollen kræver derfor både teknisk overblik, ledelsesmæssig styrke og en naturlig lyst til at skabe de bedste rammer for brugere, gæster og kolleger.
Stillingen kombinerer ledelse, drift og udvikling. Du refererer direkte til direktøren, indgår i ledergruppen og får en central rolle i at sikre en sikker og effektiv drift samt den fortsatte udvikling af området.
Bæredygtighed er en integreret del af virksomhedens strategi, og du får en vigtig rolle i at omsætte ESG- og bæredygtighedsambitioner til konkrete initiativer i den daglige drift.
Om rollen
Du får det overordnede ansvar for den daglige drift, vedligeholdelse og udvikling af bygninger, tekniske installationer og udearealer.
Du leder et mindre, kompetent team og skaber retning gennem nærvær, struktur og tydelige forventninger. Du går forrest, følger op og skaber resultater gennem dine medarbejdere.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:
- Teknisk drift og vedligeholdelse af bygninger og installationer
- Ledelse og udvikling af teamet
- Budget-, kontrakt- og leverandørstyring
- Planlagt vedligeholdelse og investeringsprojekter
- Sikkerhed, beredskab og myndighedskontakt
- Energioptimering og bæredygtige initiativer
- Teknisk understøttelse af møde- og samarbejdsfaciliteter, herunder AV-løsninger og samarbejdet med eksterne specialister
Hvem er du?
Du har erfaring med ledelse inden for drift, ejendomme eller Facility Management og trives i en rolle, hvor du både sætter retning og er tæt på den daglige drift. Du har erfaring med drift og vedligeholdelse af tekniske installationer i større ejendomme og forstår samspillet mellem bygninger, teknik og mennesker.
Du ved, at god drift skabes gennem dygtige medarbejdere, klare rammer og synlig ledelse. Derfor motiveres du lige så meget af at udvikle mennesker som af at udvikle bygninger.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- har erfaring med personaleledelse og tværgående samarbejde
- arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt
- tager ansvar og følger op
- kommunikerer naturligt med både medarbejdere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
- har erfaring med budgetter, kontrakter og leverandørstyring
- motiveres af løbende at optimere drift, processer og arbejdsgange
Vi tilbyder
Du får en central lederrolle med stor indflydelse på både drift og udvikling. Beslutningsvejene er korte, og du får et tæt samarbejde med direktøren og ledergruppen. Der er plads til initiativ, og du får mulighed for at præge udviklingen af både ejendomme, processer og organisation. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, pension og gode personalegoder.
Lad os starte et godt samarbejde - send din ansøgning allerede i dag på linket. Vi samarbejder med FUGL LEONHARDT og har du konkrete spørgsmål vil vi bede dig om at du henvender dig på telefon 77 33 00 00.
Har du det der skal til, så glæder vi os til at høre fra dig.
Med venlig hilsen FUGL LEONHARDT i samarbejde med kunde