Studentermedhjælper

Norrecco A/S
København, 2300
Norrecco A/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Deltid
10 timer/uge
Hybrid
København
2300

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Du bliver en del af vores team med 4 kollegaer, der hver dag sikrer, at vi har en effektiv håndtering af det affald, der kommer ind på vores pladser rundt om i landet. Vi forestiller os, at jobbet er på 8-10 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder og ferier.

Arbejdsstedet er Prøvestenen, B-vej 8, 2300 Kbh. S. Dog vil der også være opgaver på vores sites rundt omkring i landet, og derfor er det vigtigt, at du har et alm. kørekort og egen bil (eller i hvert fald har adgang til bil).

Om opgaver

Dine opgaver vil løbende udvikle sig i takt med, at du udvikler dig i jobbet, men vil som udgangspunkt være:

  • Batchkørsler på vores anlæg rundt omkring i Danmark, herunder indsamling og håndtering af data.
  • Koordinering med vores drift på pladserne
  • Registrering og kvalitetssikring af data i vores systemer
  • Bidrage til optimering af arbejdsprocesser og udvikling af nye løsninger

Om dig

Det er vigtigt, at du har lysten til at hjælpe og supportere, og ikke er bange for at hjælpe med små såvel som store opgaver.

Du er:

  • Fx studerende på DTU eller tilsvarende
  • I slutningen af din bachelor eller lige startet på overbygningen
  • Omstillingsparat og kan holde hovedet koldt - også når der er travlt
  • Iderig, opsøgende og ikke bange for at udfordre ’plejer’
  • Interesseret i affald og genanvendelse

Hvad kan du forvente

Vi tilbyder dig en spændende stilling i en virksomhed i vækst, hvor tempoet er højt, og der er gode udviklingsmuligheder. Vores organisation er flad, og vi har et uformelt miljø, hvor vi sætter pris på en positiv og humørfyldt hverdag.

Ansøgning

Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces bedes du også undlade at inkludere et billede af dig selv i CV'et.

Send dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt eller senest d. 15. juli. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Teamlead i affaldsteamet, Sofie på tlf.: 5458 9878 eller mail: SOHA@norrecco.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillinger

StudentermedhjælperAffaldsmedhjælper

Lignende jobs