KMA-Chef til Aarsleff Fundering, Danmark

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Vil du være med til at udvikle kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i Funderingssegmentet i en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder?
Aarsleff Ground Engineering er aktiv i 7 lande, hvor Aarsleff Fundering - Danmark indgår som en enhed heri og løser opgaver i Danmark, Nordatlanten og de øvrige lande i Nordeuropa, hvor vi samarbejder med søsterenhederne.
Om rollen
Som KMA-chef i Aarsleff Fundering, Danmark får du det overordnede ansvar for at udvikle, vedligeholde og forankre vores arbejde med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø på tværs af vores aktiviteter i Danmark. Det sker i tæt samarbejde med direktøren for Aarsleff Fundering, Danmark, i direkte reference.
Ud over rollen i den danske organisation vil du have en vigtig opgave i at være bindeled til vores udenlandske selskaber i KMA-regi, da den danske organisation sætter høje mål og rammer for fagområdet i overensstemmelse med de overordnede politikker og mål fra koncernen.
Du bliver en vigtig støtte for både ledelse, projekter og drift og får ansvar for at sikre, at vores systemer, processer og standarder er tidssvarende, brugervenlige og værdiskabende. Rollen handler derfor både om at have styr på krav, certificeringer, audits og opfølgning - og om at omsætte dem til løsninger, der sætter standarden for sikkerhed og kvalitet, og samtidigt øger vores konkurrencekraft.
Du vil få personaleansvar og kommer til at arbejde tæt sammen med organisationen på tværs af landet. Det er derfor vigtigt, at du trives med at skabe retning, overblik og opbakning gennem faglighed, samarbejde og tillid.
Vi lægger vægt på en KMA-chef, der ser området i et samspil med forretningens strategi og som kan dokumentere resultater der bygger på gensidig dialog og forretningsforståelse. Du skal kunne fastholde høje standarder og samtidig have en pragmatisk forståelse for driften og de mennesker, der skal arbejde med forandringer og løsningerne i praksis.
Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
- udvikle, vedligeholde og forankre Aarsleff Funderings KMA-ledelsessystem i samspil med Koncern KMA og vores hastigt udviklende digitaliseringsrejse. Du vil indgå i styregruppen for Aarsleffs samlede ledelsessystem
- sikre opfølgning på relevante standarder, myndighedskrav og certificeringer for Aarsleff Fundering
- planlægge og gennemføre audits i samarbejde med koncernfunktionen samt bidrage til ledelsesevalueringer og udviklingen af forretningen, hvor du indgår i Aarsleff koncernens auditorforum.
- følge op og støtte til vores høje standarder for afvigelser, hændelser, KPI’er, APV’er og forbedringstiltag
- omsætte data, observationer og erfaringer fra driften til konkrete indsatser
- understøtte ledere og medarbejdere i at arbejde systematisk med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø
- skabe ensartede arbejdsgange og fælles standarder på tværs af aktiviteter i Danmark
- lede og udvikle medarbejdere inden for KMA-området
- samarbejde med relevante koncernfunktioner og faglige fora
- indgå i udviklingen og implementeringen af fælles løsninger på tværs af de lande som Aarsleff Ground Engineering er aktiv i.
Vi forestiller os, at du:
- har solid erfaring med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø fra en industri-, produktions- eller driftsorienteret virksomhed
- har en relevant uddannelse – det kunne være ingeniør eller tilsvarende
- har erfaring med kvalitets- og miljøledelse (ISO 9001/14001), arbejdsmiljøledelse (ISO 45001) er struktureret, ordentlig og er omhyggelig med detaljer, planlægning og opfølgning
- er vant til at arbejde strategisk og struktureret med ledelsessystemer og audits
- arbejder pragmatisk og forretningsnært og kan omsætte krav til løsninger, der fungerer i praksis
- er nede på jorden, tålmodig og god til at skabe relationer og følgeskab
- kommunikerer klart og kan skabe opbakning til at vores forretning udvikles og forbedres sammen med vores ledelsessystem.
Vi tilbyder
En central rolle i en virksomhed med høj faglighed, solidt fællesskab og stor handlefrihed. Du bliver en del af et engageret ledelsesteam, hvor din indsats får direkte betydning for vores resultater – både for forretningen, medarbejderne og miljøet.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Direktør, Fundering Danmark Søren Witt Andersen på tlf.nr. 2026 3565 for yderligere oplysninger. Klik på ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning og CV. Send den gerne snarest muligt og senest den 15. juli 2026. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.