Produktspecialist med stærk ingeniørfaglighed til Aalborg Portland

Aalborg Portland
Aalborg,
Aalborg Portland logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Aalborg

Jobbeskrivelse

Vil du sætte dit faglige fingeraftryk på den danske byggebranche, spille en central rolle i at optimere brugen af cement og bidrage til en dansk cementproduktion, der arbejder hen mod at blive CO2-neutral på egne udledninger? Hos Aalborg Portland arbejder vi målrettet mod en CO2-neutral cementproduktion. Men de CO2-reducerede løsninger gør ingen forskel, før de bliver implementeret ude i virkeligheden. Det er her, du kommer ind i billedet. Som vores nye produktspecialist bliver du bindeleddet mellem vores tekniske udvikling og den danske betonbranche. Du får en nøglerolle i at rådgive, udvikle og drive transformationen mod CO2-reducerede cement- og betonløsninger i tæt samarbejde med vores kunder.

Med reference til vores salgsdirektør søger vi en engageret, teknisk stærk og velfunderet produktspecialist. Du bliver en del af et sammentømret og højt kvalificeret teknisk team af dygtige, erfarne kollegaer. Teamet dækker hele den danske betonbranche og sikrer vores kunder den bedste rådgivning i anvendelsen af cement. Her får du et stærkt fagligt bagland, hvor professionel sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

Vi driver teknisk rådgivning og gennemfører udviklings- og optimeringsprojekter i tæt samarbejde med vores kunder og beton- og byggebranchen i Danmark og Norden. Som produktspecialist får du en central rolle i forhold til at fortsætte og videreudvikle vores førende position på det danske marked for cement, udvikle og teste nye produkter samt udvikle og implementere nye services og digitale værktøjer hos vores kunder.

Dine arbejdsopgaver:

  • Medvirke til implementering af CO2-reducerede løsninger ved produkt- og procesoptimering i kundernes produktion.
  • Sikre en bredere anvendelse af CO2-reducerede cementer i tæt samarbejde med kunderne.
  • Bidrage til Aalborg Portlands transformation til CO2-reducerede produkter, bl.a. ved at afdække kundernes og markedets behov for cement- og betonegenskaber.
  • Formidle viden om Aalborg Portlands produkter gennem kundebesøg, kurser, foredrag og webinarer.
  • Udvikle og publicere teknisk materiale, herunder vejledninger, baseret på både egen erfaring og det nyeste nationalt og internationalt vidensgrundlag.
  • Fremme samarbejdet med interessenter i byggebranchen, såsom brancheorganisationer, foreninger, uddannelses- og forskningsinstitutioner mv.
  • Sikre internt kendskab til udviklingen i cementanvendelse og udarbejde forslag til promoverings- og udviklingsaktiviteter.
  • Bidrage med teknisk indsigt til udvikling og vedligeholdelse af digitale værktøjer og teknologiske løsninger til kunder.
  • Varetage tekniske kundehenvendelser samt opfølgning både internt og eksternt.

Dine kvalifikationer:

Du er en tillidsvækkende person med naturlige evner til at knytte relationer, da du får en vigtig rolle i den danske betonbranche. Du har en stærk faglig ballast og trives i en rolle, hvor du både skal nørde de tekniske detaljer og omsætte dem til rådgivning. Solide tekniske kompetencer inden for såvel teoretisk som praktisk betonteknologi er derfor en fordel i jobbet.

  • Du har en relevant ingeniørmæssig baggrund (f.eks. bygnings-, anlæg- eller kemiingeniør) eller alternativt flere års erfaring fra et lignende job, gerne i byggebranchen, så du har den nødvendige tekniske indsigt.
  • Du trives i et miljø med stor handlefrihed, hvor du selv er med til at forme dine projekter og arbejdsopgaver.
  • Du er relations stærk med evnen til at opbygge tillid hos kunder og samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
Aalborg Portland er en ambitiøs og professionel arbejdsplads med fokus på medarbejdernes udvikling. Du bliver en del af et kompetent og engageret team. Vores dagligdag er præget af et højt aktivitetsniveau og masser af udfordringer, som vi løser sammen. Vi tilbyder en uformel arbejdsplads med tæt samarbejde, vidensdeling og en åben dialog. Der er gode interne karrieremuligheder for de rette kandidater.

Sådan ansøger du
Hvis ovenstående lyder interessant, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Såfremt du måtte have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Sales Director, Brian Dürr, på telefon +45 24 29 12 51.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Stillinger

ProduktspecialistIngeniør

Lignende jobs