Kvalitetskoordinator

Atria Danmark A/S
Horsens,
Atria Danmark A/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Horsens

Jobbeskrivelse

Har du styr på produktsikkerhed, deklaration og mærkning?

Den danske fødevareproducent Atria Danmark, som står bag de kendte pålægsbrands ’3-stjernet’ og ’Aalbæk Specialiteter’, er i gang med at opbygge en ny kvalitetsafdeling, da to kolleger har søgt nye udfordringer og uddannelse.

Vi søger derfor to kvalitetskoordinatorer, som får reference til Head of Quality and Foodsafety. Den ene kvalitetskoordinator får ansvaret for mærkning af produkter, udarbejdelse af datablade, samt udvikling og vedligeholdelse af HACCP-systemet.

Arbejdsopgaver

Som kvalilteskoordinator skal du, i samarbejde med resten af kvalitetsafdelingen og virksomhedens øvrige medarbejdere, tage del i udviklingen af ATRIAs kvalitetsstyrings- og HACCP-system med fokus på hygiejne, rengøring, HACCP mm, samt sikre at systemet følger de af DS/EN ISO 9001, FSSC 22000, kunderne, myndighederne, og egne fastsatte krav.

Du skal være kvalitetsafdelingens repræsentant og deltage aktivt i Atria Danmarks’s forum for behandling og klargøring af nye produkter, og i forlængelse af dette have ansvaret for mærkning/anprisning af produkter og udarbejdelse af datablade og specifikationer til kunder, samt vedligeholdelse af kvalitetsstamdata i ERP-systemet.

Deltage aktivt i opbygning, implementering og vedligeholdelse af virksomhedens HACCP-system. Ansvarlig for at styre arbejdet med løbende vedligeholdelse, forbedring og implementering af HACCP-systemer, herunder risikovurdering for alle produktionsenheder i tæt samarbejde med Head of Quality and Food safety.

Vedligeholdelse af masterdata på råvarer og mellemvarer.

Løbende holde sig opdateret med lovgivningskrav på mærkningsområdet og øvrig fødevarelovgivning.

Du skal også tage aktivt del i kvalitetsafdelingens øvrige opgaver, bl.a. besvarelse af kundehenvendelser, korrigerende handlinger i forbindelse med reklamationer og interne afvigelser, deltage i interne audits samt certifikathåndtering ved afsendelse af ordrer til tredjelande.

Personprofil

  • 3-5 års erfaring fra en lignende stilling som kvalitetsmedarbejder fra levnedsmiddelbranchen
  • Kendskab til kvalitetsstyringssystemer (ISO 9001, ISO 22000/FSSC og HACCP)
  • Uddannet som for eksempel fødevareteknolog, procesteknolog eller lignende
  • Uddannelse/erfaring som intern auditor
  • Sprogligt velformuleret og kan både tale og skrive dansk og engelsk
  • Superbruger af diverse Microsoft-programmer og erfaren bruger af ERP-system og Office-pakken
  • Du har en bred forståelse for alle processer i virksomheden, fra indkøb/ordremodtagelse over produktudvikling til selve produktionen og afsendelse af færdige produkter, og så er du god til at sætte dig ind i fødevarelovgivning vedr. autoriation af fødevarevirksomheder.

Virksomheden tilbyder

  • Du bliver en del af en international virksomhed – med det store selskabs mulighed og det lille selskabs sammenhold
  • Personlige udviklingsmuligheder
  • Gage i forhold til dine kvalifikationer og erfaring
  • Pensionsordning

Yderligere oplysninger/henvendelse

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 4084 0133. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu. Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Stillinger

Kvalitetskoordinator

Lignende jobs