Bliv bestyrelsesmedlem med fokus på rekruttering i Red Barnet Frederikshavn-Sæby

Red Barnet
Frederikshavn,
Red Barnet logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Frederikshavn

Jobbeskrivelse

I Red Barnet Frederikshavn-Sæby står vi bag meningsfulde aktiviteter for børn og familier i lokalområdet. Vi søger et bestyrelsesmedlem med fokus på frivillige, som vil være med til at sikre, at nye frivillige får en god start, og at vores fællesskab fortsat er stærkt og attraktivt.

Lokalforeningen står foran en ny fase, hvor flere bestyrelsesmedlemmer stopper efter generalforsamlingen i januar. Derfor søger vi nye kræfter, der har lyst til at være med til at forme fremtiden sammen med vores engagerede forperson. Du kan gøre en stor forskel med blot 1-2 timers frivilligt arbejde om ugen.

Lidt om vores lokalforening

Red Barnet Frederikshavn-Sæby har et stærkt fundament. Vi driver en veldrevet genbrugsbutik, som skaber midler til arbejdet for børn, og vi har en familieoplevelsesklub, hvor børn og familier får adgang til positive fællesskaber og oplevelser, blandt andet gennem ferielejre og lokale aktiviteter.

For at kunne fortsætte og udvikle indsatsen har vi brug for flere engagerede frivillige og en bestyrelse, der hjælper med at skabe gode rammer for fællesskabet.

Som bestyrelsesmedlem med fokus på rekruttering vil du blandt andet:

  • Hjælpe med at rekruttere nye frivillige til lokalforeningens aktiviteter
  • Deltage i samtaler med potentielle frivillige
  • Sørge for en god introduktion og onboarding af nye frivillige
  • Hjælpe med administrative opgaver som oprettelse af frivillige og indhentelse af børneattester
  • Bidrage til trivsel, anerkendelse og et stærkt frivilligfællesskab
  • Indgå som aktiv del af lokalforeningens bestyrelse

Vi tilbyder dig:

  • En plads i et stærkt frivilligt fællesskab
  • Et spændende og meningsfuldt frivilligjob, hvor du gør en konkret forskel for børn lokalt
  • Mulighed for at udvikle kompetencer inden for rekruttering, frivilligledelse og samarbejde
  • Et fleksibelt frivilligjob, der kan tilpasses din hverdag
  • Indflydelse på lokalforeningens udvikling
  • Støtte fra Red Barnets sekretariat og erfarne frivillige

Red Barnet Frederikshavn-Sæby er en aktiv lokalforening, som skaber fællesskaber og oplevelser for børn og familier i lokalområdet. Som bestyrelsesmedlem med fokus på frivillige er du med til at sikre, at vi fortsat har engagerede mennesker, der kan gøre en forskel for børn.

Lyder det her som noget for dig?

Så send os meget gerne et kort skriv om dig selv og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere.

Stillinger

BestyrelsesmedlemFrivillig

Lignende jobs