Teamleder til driftsteam

By & Havn
København,
By & Havn logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
København

Jobbeskrivelse

Vil du stå I spidsen for driften af flere af Københavns bygninger og P-huse?

Hos By & Havn søger vi en kundeorienteret teknisk stærk teamleder til vores driftsteam.

By & Havn ejer en bred portefølje af ejendomme og parkeringshuse med komplekse tekniske installationer, hvor høj driftssikkerhed, god service og langsigtet vedligeholdelse er afgørende. Derfor søger vi en leder, der trives i krydsfeltet mellem teknik, drift, ledelse og samarbejde, og som motiveres af at skabe velfungerende rammer for kunder og kolleger.

Om stillingen

Du får fagligt og ledelsesmæssigt ansvar og bliver en sparringspartner i tekniske spørgsmål, samtidig med at du sikrer, at vores bygninger og p-huse drives effektivt og i overensstemmelse med gældende krav og standarder.

Dine primære opgaver er:

  • Sikre en stabil og kundevenlig drift
  • Sørge for at der er de rette kompetencer til at understøtte opgaverne i ejendomsdrift
  • Ansvarlig for lovpligtigt vedligehold og langsigtet teknisk drift
  • Ledelse af ejendomsinspektører og sikre beslutningskraft ved tekniske spørgsmål for understøttelse af kunder samt internt i By & Havn's organisation
  • Ansvarlig for budgetopfølgning og økonomi inden for eget område
  • Understøtte og bidrage til overgangen fra udlejning, bygge- og udviklingsprojekter til drift

Vi søger en profil, der

Du har en stærk teknisk uddannelsesbaggrund, f.eks. som maskinmester eller ingeniør med driftserfaring.

Derudover forestiller vi os at du:

  • Har erfaring fra parkering- og bygningsdrift
  • Har erfaring med leverandørstyring
  • Har ledelsesmæssig erfaring
  • Er samarbejds- og helhedsorienteret – og kan kommunikere klart med både kunder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Har fokus på god kundeservice
  • Har et godt overblik på komplekse områder
  • Kan trives i spektret mellem personaleledelse og teknisk arbejde og kan omsætte teknisk indsigt til konkrete resultater

Om By & Havn

København vokser, og i 2030 vil omkring 60.000 flere kalde byen deres hjem. By & Havn udvikler både byen, den rekreative havn og erhvervshavnen på ansvarlig vis. Vi skaber rammerne og pladsen til, at endnu flere københavnere kan blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden.

By & Havns aktiviteter bidrager til at levere løsninger på politisk vedtagne mål som reduktion af CO₂-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen.

De løsninger, vi arbejder med, skal række flere årtier frem i tiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.

By & Havn som arbejdsplads

Hos By & Havn møder du en kultur præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, faglighed og respekt er i fokus. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold i en spændende og dynamisk organisation samt en række personalegoder, der bidrager til medarbejdernes trivsel og udvikling.

Du får din daglige gang i vores smukke historiske bygning, der ligger på Nordre Toldbod med udsigt til Kastellet og hele havnefronten.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Interim Driftschef, Christian Carlsen på telefon, 21 13 24 72.

Vi behandler ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Ansøgningsfristen er søndag den 26. juli 2026.

By & Havn opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Stillinger

TeamlederDriftsleder

Lignende jobs