Vil du være med til at sikre et sikkert, sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø?
Har du et godt kendskab til lovgivningen og lyst til at tage ansvar for både drift og udvikling? Så er du måske den HSE-Koordinator, vi søger til vores fabrik i Assens, Holstebro og Svendborg.
Bliv en del af en global virksomhed med stærke værdier og fokus på sikkerhed og bæredygtighed
Hos Scandinavian Tobacco Group producerer vi finskåret tobak til over 60 markeder. Vi er en vigtig del af koncernens Smoking Tobacco Division og befinder os i en spændende fase med store investeringer i teknologi og bæredygtighed. Derfor søger vi en dedikeret EHS-Koordinator, der vil spille en central rolle i at udvikle og drive vores lokale indsatser – og samtidig bidrage til ESG-rapportering på koncernniveau.
Strategi og lovgivning
Som EHS-Koordinator bliver du ansvarlig for at sikre overholdelse af arbejdsmiljø- og miljølovgivning, drive vores HSE-strategier og skabe engagement omkring sikkerhed og bæredygtighed; i tæt samarbejde med vores 3 fabrikker i Svendbog, Assens og Holstebro. Du får desuden en supporterende rolle i forhold til ESG-rapportering.
- Sikre overholdelse af arbejdsmiljø- og miljøkrav samt interne standarder
- Udarbejde og vedligeholde risikovurderinger, procedurer og beredskabsplaner
- Planlægge og gennemføre audits, sikkerhedsrunderinger og lovpligtige eftersyn
- Fungere som sparringspartner for ledelse og arbejdsmiljøorganisationen
- Drive og deltage i bæredygtighedsprojekter og grønne initiativer
- Indsamle og rapportere EHS-data til brug for lokal ledelse og koncernens ESG-rapportering
- Bidrage til udvikling og implementering af EHS- og ESG-strategier i samarbejde med internationale kolleger
Balancekunst
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse – fx inden for miljø, arbejdsmiljø, kemi, ingeniørfag eller lignende – og dokumenteret erfaring med EHS-arbejde i en produktionsvirksomhed. Du trives i et miljø med både drift og udvikling og formår at balancere struktur, myndighedskrav og menneskelig dialog.
Nøgleposition
Hos STG får du en central rolle i en virksomhed i udvikling. Du bliver en vigtig sparringspartner og får mulighed for at præge både dit eget job og virksomhedens bæredygtige fremtid. Du kommer til at refererer til fabrikschefen for Assens og Holstebro hvor du forventes af være tilstede 4 ud af ugens 5 dage. En dag om ugen vil du komme til at arbejde sammen med vores NGP fabrik i Svendborg. Fagligt vil du finde sparring og støtte fra den europæiske EHS ansvarlige.
Du kan se frem til:
- En alsidig hverdag med både drift og udviklingsprojekter
- Stillingen er nyoprettet med mulighed for faglig og personlig udvikling
- En konkurrencedygtig løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring og fleksible arbejdsforhold
- En uformel og professionel arbejdsplads med fokus på fællesskab og trivsel
Er du klar til at tage ansvar for sikkerhed, miljø og bæredygtighed?
Så send din ansøgning hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt: Jesper Skov, Fabrikschef 📞 +45 20 16 17 65