Head of Factory

Jobbeskrivelse
Tag ansvar for driften og vær med til at udvikle forretningen
Rolf Schmidt Industriplast udvikler og producerer kundetilpassede plastkomponenter til industrien. Kunderne tæller blandt andet maskinbyggere, fødevarevirksomheder, medicinalindustrien og automationsvirksomheder, som stiller høje krav til kvalitet, fleksibilitet og leveringssikkerhed.
Virksomheden er i en spændende fase med et nyt ledelsesteam og et ønske om at udnytte både kapacitet og kompetencer endnu bedre på tværs af organisationen. Derfor søger vi nu en Head of Factory, der kan sikre en stærk daglig drift og samtidig være med til at udvikle fabrikken, processerne og samarbejdet på tværs af værdikæden.
En central rolle i fabrikken
Som Head of Factory får du det overordnede ansvar for den daglige drift af fabrikken og bliver en central del af virksomhedens ledelsesteam.
Du bliver ansvarlig for at sikre et effektivt samspil mellem mennesker, processer og kapacitet. Samtidig bliver du en vigtig drivkraft i arbejdet med at udvikle organisationen, styrke samarbejdet på tværs af værdikæden og skabe endnu bedre sammenhæng mellem indkøb, lager, produktion og færdigvarelager.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
- Lede og udvikle produktion, lager og tilhørende ledere (ca. 40 medarbejdere)
- Sikre høj kvalitet, leveringssikkerhed og stabil drift
- Optimere ressourceplanlægning, kapacitetsudnyttelse og produktionsflow
- Udvikle og effektivisere supply chain på tværs af værdikæden
- Drive LEAN-initiativer og løbende forbedringsprojekter
- Sikre fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og kvalitetsstandarder
- Ejer af ISO 9001 og ISO 14001
- Arbejde med KPI'er, budgetter og investeringsbeslutninger
- Bidrage til samarbejdet med søsterselskabet i Tyskland
Stillingen er placeret i Kolding, og du refererer til CEO. Der forventes enkelte rejsedage i forbindelse med samarbejde på tværs af virksomheder i koncernen.
Du får mennesker, drift og udvikling til at hænge sammen
Du har sandsynligvis erfaring fra en rolle som produktionschef, fabrikschef, Head of Production eller lignende i en ordreproducerende virksomhed.
Men din titel er ikke det vigtigste. Det afgørende er derimod, at du trives i spændingsfeltet mellem mennesker, drift og udvikling. Du holder fokus på dagens leverancer uden at miste blikket for, hvordan tingene kan gøres bedre på sigt.
Du behøver ikke komme ind ad døren med færdige svar på alt. Til gengæld er du typen, der stiller de rigtige spørgsmål. Du er nysgerrig på forretningen, interesserer dig for driften og tager dig tid til at forstå, hvorfor tingene fungerer, som de gør, før du begynder at ændre dem.
Som leder er du synlig og tilgængelig. Du skaber retning uden at skabe afstand og følger op uden at detailstyre. Du ved, at de bedste resultater sjældent opstår bag et regneark alene, men i samspillet mellem mennesker, faglighed og fælles ansvar.
Det vigtigste er, at du har erfaringen og dømmekraften til at omsætte ambitioner til handling. Men det er en stor fordel, og du kommer let fra start i rollen, hvis du:
- Har erfaring med produktionsledelse i en teknisk produktionsvirksomhed
- Har arbejdet med LEAN og løbende forbedringer
- Har erfaring med planlægning, kapacitetsstyring og materialeflow
- Har forståelse for kvalitetsstyring og gerne ISO-standarder
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
En virksomhed med stærke rødder og klare ambitioner
Hos Rolf Schmidt Industriplast træder du ind i en virksomhed med stærke rødder, høj faglighed og en kultur præget af ordentlighed.
Virksomhedens værdigrundlag bygger på kvalitet, fleksibilitet, leveringssikkerhed og kort reaktionstider i forhold til kunderne. Men i praksis handler det mindst lige så meget om at tage ansvar, holde sine aftaler og hjælpe hinanden, når der er brug for det.
Som en del af den tyske Centrotec-koncern står virksomheden på et solidt fundament og ønskeret tæt samarbejde med søsterselskabet Centroplast i Tyskland.
Du bliver en del af et nyt ledelsesteam, hvor ambitionen er at udvikle videre på det stærke fundament, der allerede er bygget op gennem mere end 45 år. Her er der kort vej fra idé til handling, og du får indflydelse og mulighed for at sætte et synligt aftryk på virksomhedens fremtidige udvikling.
Kan du se dig selv i rollen, så glæder vi os til at høre fra dig!
Spørgsmål til stillingen? Vi glæder os til at høre fra dig! Vær dog opmærksom på, at Rolf Bonde Petersen holder ferie og først er retur d. 3. august. Vi ser frem til at læse dit CV til den tid, hvorefter du kan forvente at høre nærmere.