Servicemedarbejder med hænderne godt skruet på

North Media
Taastrup,
North Media logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Taastrup

Jobbeskrivelse

Har du hænderne godt skruet på, og kan du lide en hverdag med mange forskellige praktiske opgaver? Trives du med vedligehold af bygninger og pleje af grønne områder, og evner du at koordinere eksterne håndværkere? Så er du måske vores nye servicemedarbejder.

Du bliver ansat i North Media, men får din daglige gang hos FK Distribution i Taastrup, hvor du bliver en vigtig del af hverdagen. Her får du ansvar for at holde vores bygninger og udeområder i god stand.

Om jobbet
Som servicemedarbejder bliver du en vigtig del af hverdagen hos FK Distribution. Du hjælper med at sikre, at vores bygninger, grønne områder og fælles faciliteter fungerer og ser ordentlige ud. Du får en varieret arbejdsdag, hvor opgaverne både er praktiske, håndværksmæssige og koordinerende. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Vedligeholdelse af bygninger både inde og ude
  • Mindre reparationer, maleropgaver og lettere tømrer- og VVS-opgaver
  • Pleje af grønne områder, fx græsslåning, beskæring og oprydning
  • Vedligeholdelse af parkeringsarealer og udendørsområder
  • Kontakt og koordinering med eksterne håndværkere
  • Serviceopgaver som hjælp ved interne flytninger mellem kontorer eller lokaliteter

Om dig
Vi forestiller os, at du selvstændigt tager ansvar for dit arbejdsområde og på eget initiativ får opgaver løst effektivt og til en høj kvalitet. Du trives med at samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Du er serviceminded, imødekommende og god til at tale med mange forskellige mennesker. Du har blik for, hvad der skal gøres, og du trives med en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med praktisk vedligeholdelse og er vant til at løse håndværksmæssige opgaver
  • Har en høj standard for kvalitet og går op i, at opgaverne bliver udført ordentligt
  • Kan planlægge og prioritere din egen tid effektivt
  • Er fleksibel og har en positiv indstilling
  • Har kørekort til almindelig bil

Det er en fordel, hvis du også har truckcertifikat, sprøjtecertifikat og er vant til at bruge pc.

Om os
Vi kan tilbyde dig en varieret hverdag, hvor du arbejder tæt på FK Distribution og bliver en del af et stærkt fællesskab med dedikerede kollegaer omkring dig. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og gør os umage for at levere den bedste service til resten af virksomheden.

Vi tilbyder:

  • Et praktisk og afvekslende job
  • Gode kollegaer og et stærkt fællesskab
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde og godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at bruge dine praktiske evner i hverdagen
  • En rolle, hvor din indsats kan mærkes og ses

Interesseret?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Administrationschef René Hansen på tlf. 2949 8340. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre mere om dig, din erfaring og hvorfor du har lyst til at blive en del af North Media.

Stillinger

Servicemedarbejder

Lignende jobs