Erfaren Production Manager til vores malerafdeling

Kverneland Group
Kerteminde,
Kverneland Group logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Kerteminde

Jobbeskrivelse

Motiveres du af at se muligheder og skabe forandring? Brænder du for at samle dygtige medarbejdere og få dem til at gå i samme retning? Og kan du derigennem skabe resultater? Så er du måske vores nye produktionsleder.

Med reference til Director Production, Gitte Maribo, bliver du en del af et velfungerende lederteam på 9 personer, som samarbejder tæt i en hektisk, men også sjov hverdag.

Produktionen i Kerteminde består pt. af 330 timelønnede fordelt på 9 områder som sammen producerer et stort og komplekst ”For earth for life” - program af skårlæggere, rivere og vendere.

Om stillingen

Som produktionsleder for malerafdelingen får du ledelsesansvar for 30 medarbejdere som arbejder på skiftehold.

Malerområdet er produktionens nerve og balancerer dagligt ordreflow fra 17 montagelinjer samt en høj variation i farveskift, vareskift og temposkift. Dette stiller store krav til planlægning, struktur og overblik. Vi arbejder med pulverlakering og håndterer samtidig en væsentlig mængde kemi.

Du behøver ikke nødvendigvis have en baggrund inden for overfladebehandling, men kendskab til kemi og overfladebehandling er en klar fordel. Vi forestiller os desuden, at du er en erfaren produktionsleder, der ved, hvad det vil sige at levere hver dag, og som kan skabe et stærkt vinderteam i malerafdelingen.

Dine arbejdsopgaver

Sikkerhed er det vigtigste i hverdagen, og vi forventer, at du kan sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø både fysisk og psykisk – uden at gå på kompromis med de daglige mål.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Afholde tavlemøder
  • Planlægge, prioritere og fordele arbejdsopgaver i samarbejde med linjeformændene
  • Sikre, at afdelingen ikke bliver en flaskehals i produktionen
  • Skabe overblik over driftsplaner og dagligt rapportere afvigelser og udfordringer
  • Sikre den rette bemanding og de nødvendige kompetencer
  • Sikre udstyr og anlæg vedligeholdes og driftes korrekt

Du inddrager aktivt medarbejderne, hvor det skaber værdi, og bruger din erfaring til at nå afdelingens mål og understøtte Kverneland Groups strategier.

Din synlige og nærværende ledelsesstil på produktionsgulvet bidrager til optimering af processer og skaber motiverede medarbejdere. People management er en naturlig del af rollen, du går forrest og formår at sætte retning samt drive dine medarbejdere i den rigtige retning.

Du får også ansvar for administrative opgaver såsom:

  • Rekruttering
  • Godkendelse af tidsregistrering og fremmøde
  • Generel personaleledelse

Derudover bidrager du aktivt i produktionslederteamet og driver selvstændigt projekter, både inden for eget område og på tværs af organisationen.

Med din økonomiske forståelse sikrer du fokus på budgetter, produktivitet og kapacitet, så du træffer de rette beslutninger i hverdagen.

Vi hjælper dig med at komme godt fra start og bidrager med sparring, gode råd, opmuntring og konkrete redskaber samt knowhow.

Vi tilbyder:

Udover lønpakken tilbyder vi muligheden for indgåelse i en bruttomobilordning, kantineordning, personaleforening, kunstforening mv. Mobiltelefon og PC er standardudstyr.

Lyder stillingen som noget for dig? Send gerne din ansøgning snarest. CV og motiveret ansøgning modtages kun via ansøgningslinket.

Der afholdes sommerferie fra uge 28 til og med uge 31, og samtaler forventes derfor først gennemført i uge 33.

Stillinger

Production ManagerLedelsesansvarProduktionsleder

Lignende jobs