Speditørelev

Søstrene Grene
Aarhus C, 8000
Søstrene Grene logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Aarhus C
8000

Jobbeskrivelse

Dine arbejdsopgaver

Som speditørelev bliver du en aktiv del af den daglige drift, og dine opgaver vil omfatte:

  • Booking og planlægning af import via søtransport, herunder koordinering med leverandører og indkøbere, booking hos speditører, dokumenthåndtering, opfølgning på forsendelser og omkostningskontrol.
  • Booking og koordinering af vejtransport ved både import og eksport, herunder samarbejde med lager, indkøb og transportører samt forecast af containerkapacitet.
  • Assistere vores kundeserviceteam med transportrelaterede spørgsmål vedrørende webshopordrer.
  • Opfølgning på transporter for at sikre rettidige leverancer til butikker og kunder.
  • Håndtering af transportreklamationer ved bortkomst eller beskadigede varer.
  • Toldbehandling af import- og eksportforsendelser, herunder fortoldning og eksportdokumentation.
  • Kontrol og kontering af fragtfakturaer samt validering af transportpriser og aftalte rater.
  • Analyse af transportdata og udarbejdelse af rapportering og opfølgning i Excel og BI-værktøjer.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har afsluttet en gymnasial uddannelse.
  • Har interesse for logistik, transport og international handel.
  • Er analytisk og har flair for tal samt et godt kendskab til Excel.
  • Er struktureret og detaljeorienteret, men samtidig kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Er nysgerrig, initiativrig og har lyst til at lære nyt.
  • Er serviceminded og sætter en ære i at skabe gode oplevelser for både butikker og kunder.
  • Trives med samarbejde og bidrager positivt til teamet.
  • Behersker engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende 2-årig elevuddannelse i en international virksomhed med fokus på udvikling. Hos os får du en hverdag præget af ansvar, variation og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger, der prioriterer sparring og læring højt. Samtidig får du et værdifuldt indblik i hele værdikæden inden for international logistik og supply chain.

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Årslev og Aarhus C
Tiltrædelse: August
Upload venligst din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket. Bemærk venligst, at der kan forekomme længere svartider hen over sommerperioden på grund af ferie. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistics Manager, Christina Vammen på Christina.vammen@sostrenegrene.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillinger

SpeditørelevLogistics Forwarder

Lignende jobs