Lektiehjælpere til Medborgercentret Nordens Plads

Biblioteket Frederiksberg
Frederiksberg, 2000
Biblioteket Frederiksberg logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Deltid
2 timer/uge
Kun kontor
Frederiksberg
2000

Jobbeskrivelse

Sprog- og lektiecafé på Medborgercentret Nordens Plads

Hver mandag og onsdag er der sprog- og lektiecafé på Medborgercentret hvor frivillige tilbyder hjælp og støtte til dem der har behov. Deltagerne i lektiecaféen kommer fra mange forskellige baggrunde, og der er plads til både at hjælpe faste deltagere med deres skolearbejde, tale med deltagerne om hverdagsting for at styrke deres sprogfærdigheder eller f.eks. læse opgaver og breve igennem hos dem, der dropper ind. Uanset om det drejer sig om eksamensforberedelse, at få hjælp til læse- og skriveopgaver, at samtale om stort og småt så gør du en stor forskel – én opgave ad gangen – en person ad gangen. Der er stor forskel på hvor mange der kommer, så det varier om der travlt eller god tid til at hygge. Der er altid kaffe og te tilgængelig i åbningstiden på Medborgercentret.

Tidspunkt
Vi søger to frivillige til lektiecaféen på Medborgercentret, som foregår mandage i tidsrummet kl. 15 -18 og onsdage fra kl. 14-18. Du skal kunne 2 timer om ugen og du kan komme med ønsker til hvilket tidspunkt som passer dig bedst. Du har naturligvis mulighed for at have fri, hvis der er gange, hvor du ikke kan, ligesom der heller ikke er sprog- og lektiecafe i skoleferierne.

Vi håber du har lyst og tid til at starte så hurtigt som muligt efter sommerferien, da vi har behov for din hjælp.

Hvad får du ud af det?
Som frivillig lektiehjælper får du ikke kun mulighed for at hjælpe andre, men også chance for at udvikle dine egne færdigheder. Du vil møde mennesker fra alle samfundslag og skabe nye relationer, samtidig får du mulighed for at styrke dine kommunikations- og vejledningsevner, mens du skaber gode kontakter med både børn, unge og voksne.

Du vil være sammen med 1-3 andre frivillige, som du altid kan spørge til råds eller samtale med, hvis du har lyst til det. Det er også dem. der lærer dig op som lektiehjælper. Sidst, men ikke mindst, er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte ansatte på Medborgercentret.

Du bliver en del af Biblioteket Frederiksbergs frivillige og hvert år inviteres du bl.a. til et sommerarrangement for frivillige samt modtager et nyhedsbrev for frivillige.

Hvem kan være frivillig?
Alle, der har lyst til at gøre en forskel, er velkomne. Uanset om du har erfaring med undervisning eller bare ønsker at give en hånd med, kan du være med. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe andre og skabe et positivt miljø.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen.

Stillinger

LektiehjælperFrivillig

Lignende jobs