Servicemindet og erfaren ejendomsfunktionær søges til Lyngby almennyttige Boligselskab
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Du er en praktisk anlagt og selvstændig person, som sammen med dine kolleger varetager den daglige drift og vedligeholdelse af vores boligafdelinger.
Stillingen
Medarbejderen skal medvirke til at sikre en høj standard i afdelingens boliger, fællesarealer og grønne områder. Stillingen omfatter gennemførelse af ind- og udflytningssyn, opfølgning på vedligeholdelsesopgaver samt drift og pleje af afdelingens udendørs arealer i overensstemmelse med gældende regler for almene boliger og boligselskabets retningslinjer.
Din rolle
Grøn drift og vedligeholdelse
- Pleje og vedligeholdelse af græsarealer, beplantninger, buske, træer og hække
- Ukrudtsbekæmpelse og renholdelse af fælles udearealer
- Beskæring, plantning og øvrige sæsonbestemte opgaver
- Tilsyn med legepladser, stier og øvrige udendørs faciliteter
- Snerydning og glatførebekæmpelse efter gældende vinterberedskab
- Affaldshåndtering og sikring af orden på fællesarealer
Ind- og udflytningssyn
Planlægge og gennemføre indflytningssyn og udflytningssyn i henhold til lejelovgivningen og boligselskabets procedurer
- Udarbejde synsrapporter og registrere mangler, skader og vedligeholdelsesbehov
- Sikre korrekt dokumentation, herunder fotografering og digital registrering
- Bestille og koordinere håndværkere ved istandsættelsesarbejder
- Dialog med fraflyttende og indflyttende beboere
- Opfølgning på udførte arbejder og kvalitetssikring før genudlejning
Drift og service
- Daglig kontakt med beboere og håndtering af mindre serviceopgaver
- Registrering og opfølgning på fejlmeldinger
- Deltagelse i vedligeholdelsesplanlægning og budgetopfølgning inden for eget arbejdsområde
- Bidrage til et godt samarbejde med afdelingsbestyrelse, kolleger og eksterne samarbejdspartnere
- Medvirke til at sikre, at afdelingens arealer fremstår velholdte, trygge og indbydende
Vi forventer, at du
- har erfaring fra ejendomsdrift, boligadministration eller lignende funktion
- har kendskab til ind- og udflytningssyn samt gældende regler på det almene boligområde er en fordel
- har erfaring med grøn vedligeholdelse og brug af relevante maskiner og redskaber
- har gode IT-kundskaber og evne til digital dokumentation
- har kørekort kategori B
- kan forevise en ren børneattest
- kan forevise en tilfredsstillende straffeattest
Personlige kvalifikationer
- Serviceminded og beboerorienteret
- Ansvarsbevidst og selvstændig
- Struktureret og god til at planlægge egne opgaver
- Samarbejdsvillig og fleksibel
- Kvalitetsbevidst med fokus på ordentlighed og god kommunikation
Vi tilbyder
Af os får du varierende arbejdsopgaver af både fysisk og social karakter, mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, gode kolleger og en uformel omgangstone. Du får masser af frisk luft og kontakt med afdelingens beboere. Du har mulighed for at deltage i kurser og videreuddannelse.
Som ansat i en DAB-Lejerbo-administreret boligafdeling får du blandt andet fri arbejdsbeklædning og sundhedsordning. Din løn og pension er efter Overenskomst for ejendomsservice.
Er du vores nye kollega?
Kan du se dig selv som en del af Lyngby almennyttige Boligselskab, og vil du være med til at forme fremtiden for livet i de almene boligafdelinger?
Så send dit CV og en kort tekst om, hvorfor netop du passer ind i rollen som ejendomsfunktionær. Ansøgningsfrist 31. juli 2026.
Har du spørgsmål?
Så ring eller skriv endelig til Phillip Jægergård på pjha@boligafdeling.dk eller 29 16 96 97.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om DAB-Lejerbo
DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor. Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg. For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.