DUS-leder

Bundgaardsskolen
Aalborg Øst, 9220
Bundgaardsskolen logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Aalborg Øst
9220

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at udvikle Bundgaardsskolens DUS og skole

Vi søger en engageret og ambitiøs DUS-leder med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest.

Vi søger en leder, der er tydelig, nærværende og god til at skabe retning. En leder, som kan samle medarbejderne om en fælles pædagogisk praksis og styrke en kultur præget af samarbejde, ansvar og faglighed.

På Bundgaardsskolen tror vi på, at børn udvikler sig bedst i stærke fællesskaber, hvor læring, trivsel og dannelse går hånd i hånd. Derfor ser vi DUSen som en vigtig del af børnenes samlede skoleliv og ikke blot som et tilbud før og efter skoletid.

Som kommende DUSleder får du en central rolle i at skabe struktur, følge op på fælles aftaler og udvikle DUSen i tæt samarbejde med medarbejdere og skolens øvrige ledelse. En vigtig del af opgaven er også at sikre det organisatoriske overblik, herunder mødeplaner, der understøtter en velfungerende hverdag for børn og medarbejdere på hele skolen.

Som DUS-leder bliver du en central del af skolens samlede ledelsesteam, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe sammenhæng mellem skole og DUS.

Din hverdag

Bundgaardsskolens DUS er kendetegnet ved engagerede medarbejdere, gode relationer til børnene og et tæt samarbejde om skolens øvrige opgaver.

Bundgaardsskolen er en ny skole (etableret sommeren 2024) i skønne grønne omgivelser i Aalborg Øst. Vi er UNICEF Rettighedsskole, hvor FN’s Børnekonvention danner rammen om vores fællesskab, værdier og børnesyn.

Vi prioriterer tolærerordninger/Co-teaching i dansk og matematik samt et stærkt fagligt miljø gennem Professionelle Læringsfællesskaber (PLF). I indskolingen er vi altid to voksne på klasserne.

I alt danner vi hver dag trygge og udviklende rammer for ca. 650 elever og 120 engagerede medarbejdere.

Dine opgaver og ansvar

  • Lede og udvikle DUS'ens praksis med fokus på stærke børnefællesskaber, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Skabe organisatoriske rammer for en velfungerende hverdag gennem ansvar for skemalægning, økonomi, administration og ressourceanvendelse.
  • Sikre sammenhæng mellem skolens og DUS'ens indsatser, så børnene oplever en helhedsorienteret hverdag.
  • Varetage personaleledelse gennem tydelig kommunikation, sparring og opfølgning.
  • Skabe struktur og retning gennem tydelige forventninger, aftaler og systematik.

Vi søger en leder, der

  • Har erfaring med og lyst til pædagogisk ledelse eller er klar til at tage næste skridt i sin karriere.
  • Kan skabe fælles retning og omsætte visioner til konkret praksis.
  • Kan tage ansvar for den daglige planlægning og drift, så ressourcer anvendes effektivt og understøtter kerneopgaven.
  • Er tydelig, relationel og tillidsvækkende i sin ledelsesstil.
  • Trives i samarbejdet med børn, medarbejdere, forældre og ledelseskolleger.
  • Ser værdien af stærke fællesskaber og høje forventninger til både børn og voksne.

Det kan du forvente hos os

  • En central lederrolle, med stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af hele skolens opgave.
  • En skole med stærke værdier og høje ambitioner på børnenes vegne.
  • Tæt samarbejde med skolens ledelsesteam.
  • Dygtige og engagerede medarbejdere.
  • En hverdag med nærvær, humor og fælles fokus på kerneopgaven.
  • Mulighed for lederuddannelse, hvis du ikke allerede har en.

Vi søger ikke blot en leder til DUS. Vi søger en leder kollega, der vil være med til at skabe de fællesskaber, som giver børn lyst til at komme, mod på at deltage og mulighed for at udvikle sig.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder John Schulz på 29237843 (send gerne en sms så ringes der retur).

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest forud for ansættelse.

Ansøgningsfrist mandag den 19. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt den 22.oktober fra kl. 12.00. Tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest muligt.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Send ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Stillinger

DUS-leder

Lignende jobs