Digitaliseringskonsulent med fokus på automatisering til IT & Digitalisering
Jobbeskrivelse
Dine arbejdsopgaver
Du vil få varierende opgaver indenfor automatisering – både faste opgaver og projekter, der løbende prioriteres. Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med RPA-udvikling i fx Power Automate, UiPath eller tilsvarende. Skive Kommune anvender Power Automate
- Har solid erfaring med Powershell
- Har kendskab til arbejdet med API’er
- Kan indgå i arbejdet med kortlægning af RPA-processer i en organisation
- Måske kender til Sharepoint-udvikling og/eller C#
Din profil
Du kan enten have en udviklerbaggrund eller have tilegnet dig tilsvarende kompetencer på anden vis. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Trives med ansvar og arbejder struktureret og effektivt
- Er samarbejdsorienteret og har en dokumenterende tilgang til arbejdet
- Er pålidelig med fokus på detaljerne, så vi får automatisering der virker stabilt og effektivt
- Er nysgerrig og opsøgende i forhold til dit ansvarsområde
- Er tålmodig og vedholdende. Du skal kunne arbejde med iterative forbedringer og håndtere modstand
- Er en holdspiller, der værdsætter faglig og personlig feedback
Du skal lykkes sammen med dit team
Team Digitalisering & Informationssikkerhed er IT & Digitaliserings udadvendte funktion, der samarbejder med hele kommunen om digitalisering og informationssikkerhed. Teamet kommunikerer, vejleder og underviser organisationen og formår at gøre det komplekse letforståeligt – både skriftligt og mundtligt. Vi deltager i og leder projekter i både afdelingen og på tværs af Skive Kommune og arbejder med alt fra informationssikkerhed og digitalisering til AI og udvikling af digitale arbejdsgange.
Vi deler gerne viden, spiller hinanden gode og har et godt fællesskab. Teamet består af syv engagerede kollegaer, hvoraf en arbejder med RPA og scripting og du bliver nr. 2. Du refererer til IT- & Digitaliseringschef Peter Molbæk, som du vil have løbende sparring med. Du bliver en del af et arbejdsmiljø med spændende og varierede opgaver.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne Peter Molbæk, IT- & Digitaliseringschef, telefon 25 79 85 32, pmol@skivekommune.dk
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 11. november
- Samtaler: Første samtale afholdes i uge 46 og anden samtale i uge 47. Ved anden samtale skal du løse en mindre opgave, som du gennemgår under samtalen.
- Tiltrædelse: Snarest muligt
- Arbejdssted: Skive Kommunes Rådhus
- Arbejdstid: Fuldtid med flekstidsordning
- Løn: Fastlægges efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer
- Krav: Kørekort og mulighed for at deltage i eksterne møder og opgaver decentralt. Der skal forevises straffeattest, og vi beder om, at du vedlægger dokumentation for relevant uddannelse i din ansøgning.
Stillinger
Jobdetaljer
Lignende jobs
Lignende stillinger
Digitaliseringskonsulent for velfærdsteknologi - gør løsninger til hverdag
Økonomiafdelingen
Teamleder til Teknologi og Implementering i Social og Sundhed
Velfærdsteknologi Social
Andre jobs hos Skive Kommune
Landinspektør, jurist eller vejingeniør til virkelighedsnær vejjura
Skive Kommune