Erfaring Quality Manager
Jobbeskrivelse
Jobbeskrivelse
Vil du stå i spidsen for kvalitetsarbejdet i en international produktionsvirksomhed, hvor kvalitet er en strategisk konkurrencefordel? Brænder du for kvalitet, ledelse og forbedringer – og vil du være med til at sikre, at vores produkter lever op til de højeste standarder? Og er du klar til at tage styringen og gøre kvalitet til en integreret del af vores daglige drift og strategiske udvikling?
Hos Kverneland Group Kerteminde arbejder vi målrettet med kvalitet, sikkerhed og kontinuerlige forbedringer. Vi søger nu en Quality Manager, der vil stå i spidsen for vores kvalitetsarbejde og være en central drivkraft i at sikre høj kvalitet i hele værdikæden – fra produktion til kunde.
Dine arbejdsopgaver
Som Quality Manager får du det overordnede ansvar for at udvikle og vedligeholde vores kvalitetsstyringssystemer, sikre overholdelse af relevante standarder og lede kvalitetsrelaterede aktiviteter på tværs af organisationen. Du bliver leder for et dedikeret team på 7 medarbejdere og får en nøglerolle i samarbejdet med både interne og eksterne interessenter.
Du vil referere til Plant Director og blive del af ledergruppen i Operations.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Koordinere og lede kvalitetsmedarbejdere
- Sikre overholdelse af kvalitetsstandarder
- Planlægge og gennemføre interne og eksterne audits
- Udvikle og vedligeholde kvalitetsmanualer, procedurer og instruktioner
- Rapportere kvalitetsdata til koncernen og ledelsen
- Facilitere kvalitetsrådsmøder
- Håndtere afvigelser, reklamationer og root cause-analyser
- Være procesansvarlig for PFMEA
- Samarbejde med produktion, indkøb, udvikling, kunder og leverandører
Sikkerhed er en topprioritet i hverdagen, og vi forventer, at du kan lede et sikkert og sundt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk – uden at gå på kompromis med de daglige mål.
Du ved, hvornår medarbejdere skal inddrages for at sikre fremdrift og ejerskab. i relevante initiativer, og du bruger denne viden til at sikre fremdrift i afdelingens opgaver og bidrage til Kverneland Groups overordnede strategi.
Din synlige ledelsesstil og nærværende tilstedeværelse bidrager til effektive og optimerede processer samt motiverede medarbejdere. Udover at have fingeren på pulsen i din afdeling, har du også ansvar for administrative opgaver såsom rekruttering, godkendelse af stemplinger, fremmøde og generel personalepleje.
Du forventes desuden at bidrage aktivt og udfordrende i de forskellige lederteams og på tværs af organisationen. Du skal kunne styre og implementere projekter selvstændigt – både egne og tværfunktionelle.
Du får en struktureret opstart med adgang til relevante værktøjer, viden og sparring.
Vi tilbyder:
Udover en attraktiv lønpakke tilbyder vi:
- Mulighed for bruttomobilordning
- Kantineordning
- Personaleforening og kunstforening
- Mobiltelefon og pc som standardudstyr
Derudover får du:
- En central rolle i en international virksomhed med fokus på innovation og kvalitet
- Mulighed for at præge kvalitetsarbejdet og skabe synlige resultater
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede og dygtige kolleger
- Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og ledelse i øjenhøjde
Lyder stillingen interessant for dig? Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning snarest. Send venligst dit CV og en motiveret ansøgning via ansøgningslinket.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har:
- En ingeniøruddannelse eller tilsvarende – gerne med fokus på produktion eller kvalitet
- Minimum 3-5 års erfaring med kvalitetsledelse i en produktionsvirksomhed, gerne inden for metal/pladestål
- Kendskab til relevante standarder og forbedringsværktøjer (ISO 9001, IATF 16949, LEAN, Six Sigma)
- Ledelseserfaring og evne til at udvikle teams
- Gode analytiske evner og erfaring med datadrevet kvalitetsarbejde
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
- Erfaring med SAP og Excel
Vi lægger vægt på, at du er:
- Struktureret og detaljeorienteret
- Proaktiv og løsningsorienteret
- En stærk samarbejdspartner, der kan motivere og engagere
- Vedholdende og kvalitetsbevidst
Som person er du en dygtig leder, der går forrest og formår at kommunikere i øjenhøjde. Du arbejder målrettet og leverer på aftalte opgaver og mål. Du trives i rollen som motivator og bidrager aktivt til det gode samarbejde – både i din egen afdeling og på tværs af organisationen.
Du er handlekraftig, tilgængelig og har blik for både mennesker og opgaven. – og selv når hverdagen er travl og til tider hektisk, har du overskud og energi til både medarbejdere og kolleger.