Browsing the archives for the refleksion tag

Positivt plidder-pladder

8 kommentarer
Mindset, Værdier

Har du hørt om Law of Attractions? Dalai Lama? At, bare du tror på at noget skal ske, som du gerne vil have, så sker det? Og at du skal være ualmindelig positiv hele tiden? Altid? Eller tror du bare det er plidder-pladder? Jeg påstår at den er god nok!

Læs indlægget her færdigt før du hidser dig op. Det er nemlig helt gratis og uden omkostninger at prøve, og får du ikke noget ud af det, så bare fald tilbage i din gamle trummerum.

For nogle år siden introducerede nogle af mine venner mig til konceptet “Law of Attractions”. Skal jeg forklare kort hvad det er, så er det, at det, du tror på, det sker. Det, du fokuserer på tiltrækker du, siges det. Men du skal også tro på det, fuldt og fast.

Da jeg blev konfirmeret besluttede jeg mig for, at jeg er altid glad (bemærk formuleringen: “.. er altid.. ” ikke “.. vil være .. “). Det har nu holdt stik i over 30 år. Og min tro på det glade, gode og positive fører resultater med sig. Se hvad jeg har af anbefalinger på LinkedIn:

“Kim bringer en fantastisk entusiasme og positiv energi ind i ledelsesarbejdet omkring Kong Knud Division. “

“Kim har en fantastisk evne af forene det strategiske perspektiv med fokus på detaljer. Han ved lige præcis, hvad han vil opnå, hvordan og han …gør det på sin egen positiv, engageret og troværdig måde. Det er en sjælden fornøjelse at se en kollega med ”julelys i øjnene”, når man har brug for sparring, hjælp eller bare have en arbejdsfrokost sammen!”

I juni måned 2011 skiftede jeg arbejde. Det indebar, at vi på sigt skulle flytte fra Odense til Aarhus-området, men inderst inde var jeg overbevist om fra starten, at vi nok skulle finde et sted at bo og få solgt huset, så vi var flyttet til oktober. Boligmarkedet 2011 var ikke meget værd, det var faktisk lidt skidt. Men allerede to uger efter vi havde sat vores hus til salg var der en køber på banen. Købers køber sprang dog fra, så vores køber blev også nødt til at springe fra og så var vi ikke kommet videre. Men pludselig var selv samme køber på banen igen og i løbet af kort tid (2 måneder) var vores hus solgt. Overtagelse: 1.11.11. Så 21. oktober flyttede vi til Solbjerg.

Vi søgte hus som gale. Anne søgte arbejde i Aarhus-området, men det gik lidt trægt og et eller andet sted ville vi rigtigt gerne bygge nyt hus. Det var en lidt dristig drøm, men den spirede og næredes, især da vi så nogle af vores venners nye hus. Det var lige den stil vi godt kunne tænke os. Og så to drømmene fart.

Nu er vi der, hvor vi selv er i gang med at skulle bygge drømmehuset. Anne fik held til at få arbejde hvor hun allerhelst ville hen, og alt går bare som vi kun kunne håbe på.

Det vi har gjort er at tro på at det kan lade sig gøre. Den tro hjælper os til at fokusere på at gribe de muligheder der bringer os derhen, hvor vi gerne vil være.

Prøv selv. Det er gratis og uden omkostninger. Find ud af med dig selv, hvad du gerne vil og tro så på at det kan lade sig gøre. TRO PÅ at det kan lade sig gøre. DET er forudsætningen. Du skal ikke gå op i HVORDAN, men AT det sker. Sætter du så også en tidsfrist på (realistisk) og føler i maven, hvordan det er allerede at have nået dit mål, så er du nået langt størstedelen af vejen. Og skal du nå HELE vejen så skal du huske at HANDLE på de muligheder du støder på. Uden handling sker der ingenting.

God rejse!

Vær taknemmelig hver dag

1 Kommentar
Mindset, Noget at glæde sig over
Vær taknemmelig

Vær taknemmelig hver dag

Her er et tip til dig, der vil have en metode, der gør det lettere at fokusere på det positive i hverdagen og dermed hjælpe dig selv på vej til et mere lyst og fremadrettet sind.

Når din dag er ved at være slut – lige inden du gør klar til at gå i seng eller måske endda når du ligger i din seng – så find 5 ting fra din dag, der er gode og som du er taknemmelig over.

Vend dagen med dig selv. Reflekter og se om ikke du har lært noget nyt (tro mig – det har du). Og find så de 5 ting du er taknemmelig over. I starten kan det være svært at finde 5 ting, men pyt med det, så tager du bare nogle små ting. Med lidt øvelse bliver det mere og mere ved det.

Du kan bruge en lille kinabog til at skrive i. Hvis du som jeg ikke er så vældig meget til papir, så er der applikationer til fx iPhone (og garanteret også til Android), der kan gøre det nemt for dig.

Jeg bruger selv Gratitude Journal til iPhone. Det er en simpel applikation, hvor man skriver sine fem ting (eller hvor meget der nu lige er for den dag – men find mindst fem) og når man gemmer, så får man lige nogle vise ord med på vejen.

Søg på “gratitude journal” eller “gratitude rock” . Der er også dagbogsapplikationer, der kan gøre det ud for det samme, det kommer sig ikke så nøje. Det vigtige er: vær taknemmelig hver dag!