Programmør / Softwareingeniør til AMR, PLC & SCADA hos STL
Jobbeskrivelse
Er AMR, PLC’er og SCADA mere end bare forkortelser for dig – og elsker du at se din kode blive til reel bevægelse på gulvet?
Hos STL i Hårup søger vi en programmør/softwareingeniør, til at arbejde med AI-styrede AMR-løsninger, programmering og kundedialog tæt på driften. Her får du varierende projekter, kort fra idé til idriftsættelse – og kollegaer, der bygger løsninger, som virker i hverdagen.
Hvem er STL?
STL vil være Nordens førende leverandør af semi- og fuldautomatiske løsninger til lager og logistik – med to stærke forretningsben:
- STL Automation: Eksklusiv nordisk partner med Geek+ – AMR-løsninger drevet af AI til effektiv intralogistik.
- STL Lagerlogistik: Eksklusiv dansk leverandør af SSI Schäfer produkter – fra plastkasser til lagerautomater i manuelle og semi-automatiske set-ups.
Vi har kontorer i DK (Nørresundby, Hadsund, Gjerndrup og Hårup), Sverige (Göteborg) og Tyskland (Pirmasens) – og ruller ud i resten af Norden i de næste år. STL er søsterselskab til SystemTeknik, så der kan også lande opgaver i tavleprojekter via det tætte samarbejde.
Dine opgaver
- Konfiguration, test og idriftsættelse af AMR-systemer til intralogistik
- Programmering af PLC og SCADA – både på STL-projekter og for eksterne maskinbyggere
- Projektarbejde i både ind- og udland – fra site survey til go-live
- Tæt kundedialog: behovsafklaring, kvalitetssikring og vidensoverdragelse
- On-site fejlsøgning, optimering og performance-tuning efter idriftsættelse
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet automationsteknolog, automatiktekniker, elektriker eller ingeniør – og kan dokumentere min. 3 års erfaring fra automation
- Har solid el-teknisk forståelse og praktisk erfaring med PLC/SCADA
- Trives med varierede opgaver og kundekontakt – også når løsningen kræver et par timer ude af huset.
- Er nysgerrig på AI-understøttet automation/AMR og kan omsætte teori til driftssikre løsninger
Derfor STL
Hos os får du fart på læringskurven og projekter, der kan ses og mærkes:
- Tæt samarbejde med kolleger i Danmark, Tyskland og Sverige.
- Indflydelse på arkitektur, teknologi og leverancer.
- Fladt hierarki, høj faglighed og en jordnær omgangstone.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Pension og sundhedsforsikring.
Praktisk
Arbejdssted: Hårup (Silkeborg)
Stillingsform: Fuldtid
Ansættelse: Senest 01-03-2026
Ansøgningsfrist: 05-01-2026
Klar til næste skridt?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi kalder løbende til samtaler og ansætter, når vi finder den rette.
Spørgsmål?
Kontakt Andreas Hedegaard, Head of Automation, på +45 71 96 15 31.