Technical Supporter

Verisure
Glostrup,

Jobbeskrivelse

STILLINGSBESKRIVELSE

Vil du arbejde med teknisk rådgivning, fejlfinding og kundeoplevelser – og være bindeled mellem Verisure og vores kunder samt montører?

Hos Verisure søger vi en nysgerrig og ansvarsbevidst Technical Supporter, der vil spille en vigtig rolle i driften af vores alarmsystemer og sikre teknisk support af høj kvalitet til både kunder og kolleger.

Om rollen

Som Technical Supporter bliver du en del af et engageret og teknisk team, som arbejder med support af vores avancerede alarmsystemer. I rollen vil du være i daglige telefoniske dialoger med både kunder og montører, og hjælpe dem med tekniske spørgsmål, fejlsøgning og justeringer af deres alarmløsninger.

Rollen kræver teknisk nysgerrighed, gode kommunikationsevner og evnen til at holde overblik – også når der opstår akutte udfordringer. Du bliver en vigtig sparringspartner for både vores kundeservice og vores teknikere på vejene, og du får samtidig mulighed for at bidrage til små udviklingsprojekter og procesforbedringer.

Du behøver ikke have erfaring fra lignende roller – vi sørger for grundig oplæring og introduktion til både vores produkter og arbejdsgange. Det vigtigste er, at du har en naturlig interesse for teknik og trives med at hjælpe andre.

Dine opgaver

  • Yde teknisk support til kunder over telefonen, der oplever problemer med deres alarmsystem
  • Hjælpe montører og sælgere over telefonen med konkrete tekniske spørgsmål og løsninger
  • Fejlsøge og justere alarmsystemer via fjernadgang
  • Overvåge og analysere tekniske signaler og hændelser i vores systemer
  • Bidrage til små projekter, fx udarbejdelse af træningsmateriale eller optimering af arbejdsgange

Din profil

  • Du har interesse for teknik, support samt den gode kundeoplevelse
  • Du har stærke kommunikationsevner og kan formidle tekniske informationer på en forståelig måde
  • Du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Du trives i et samarbejdende team og har lyst til at lære nyt
  • Erfaring med alarmsystemer eller lignende er en fordel – men ikke et krav

Arbejdstid og fleksibilitet

Stillingen er baseret på vores hovedkontor i Glostrup, Hovedvejen 2. Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt og følger en vagtplan i tidsrummet:

  • Mandag til fredag kl. 08:00 – 16:00
  • Weekendarbejde ca. én gang om måneden, kl. 09:00 – 17:00
  • Ved weekendvagt har du fri torsdag og fredag op til – så du bevarer en god balance mellem arbejde og fritid.
  • Man vil have én aftenvagt fra 12:00 – 20:00 hver 2. uge ca. og vil resten af tiden arbejde inden for almindelig kontortid fra 08:00 – 16:00

Vil du være en del af Verisure og være med til at gøre en forskel? Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Recruitment Consultant Jeffrey Baggers på jeffrey.baggers@verisure.com.

Vi gennemgår ansøgninger løbende og afholder samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Hos Verisure arbejder vi for at fremme en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads. Vi tror på, at forskellighed i baggrund og perspektiv styrker vores teams og vores løsninger. Derfor opfordrer vi alle – uanset baggrund, køn, alder eller erfaring – til at søge jobbet.

Stillinger

Technical Supporter

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Glostrup

Lignende jobs

Lignende stillinger

Technical Supporter

RTX

9 timer siden
Nørresundby
Løn efter aftale
Fuldtid