Produktudvikler

Good Food Group
Tårs,

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at præge udviklingen af vores produkter – og brænder du for at bidrage med innovative, smagfulde og kommercielt stærke produkter?
Så kig med her...

Om jobbet

Good Food Group søger en produktudvikler til kategorien Jam++, der både kan tænke kreativt og arbejde struktureret. Du formår at omsætte innovative idéer og trends til konkrete, gennemarbejdede produkter, der begejstrer forbrugere og opfylder kundernes krav – både i Danmark og på internationale markeder.

Du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team, hvor samarbejde og sparring er i fokus. Samtidig vil du få tæt kontakt med vores produktchefer, indkøb, kvalitet, salg og marketing samt kolleger på vores andre fabrikker. Stillingen refererer til kategoridirektøren, og arbejdsstedet er på vores fabrik i Tårs, med lejlighedsvis kørsel til hovedkontoret i Vejle.

Dine primære arbejdsopgaver

Som produktudvikler bliver du en nøgleperson i udviklingen af nye og eksisterende frugtbaserede produkter til egne brands og private labels. Du vil opleve en god blanding af kontorarbejde, hvor du planlægger og dokumenterer udviklingsprojekter, og praktisk arbejde i vores testkøkken, hvor idéer bliver afprøvet og videreudviklet.

  • Ansvar for udvikling af nye produkter, koncepter og recepter i Jam++ kategorien (marmelade, frugtfyld, gelé, grød m.m.) til detail, foodservice og industri
  • Optimering af eksisterende recepter med fokus på smag, konsistens, holdbarhed og udseende
  • Kostprisoptimering
  • Fremstilling af fysiske prøver i prøvekøkkenet samt udarbejdelse af teknisk dokumentation
  • Udarbejdelse af recepter, deklarationer og beregning af næringsindhold
  • Ajourføring af styklister og produktspecifikationer
  • Samarbejde med kvalitetsafdelingen om fødevaresikkerhed, lovgivning og produktkvalitet
  • Ansvar for handover til kvalitet ved første produktion af nye recepter

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som procesteknolog med speciale i fødevarer, professionsbachelor i fødevareteknologi eller tilsvarende. Du har erfaring med produktudvikling inden for frugtbaserede produkter samt et godt kendskab til varedeklarationer og fødevarelovgivning – gerne med indsigt i morgenmadsdirektivet. Erfaring fra en FMCG-fødevarevirksomhed med egen produktion er en fordel, ligesom forståelse for produktionsprocesser og -flow er væsentligt.

Du har dokumenteret erfaring med både udvikling af nye produkter og optimering af eksisterende recepter.

Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Du har flair for IT, er vant til at arbejde med MS Office-pakken og har erfaring med ERP-systemer.

Som person trives du i et miljø, hvor både kreativitet og struktur er vigtige. Du er idérig og innovativ, arbejder effektivt under pres og kommunikerer tydeligt. Du møder udfordringer med energi og vedholdenhed, tager ejerskab for projekter og bidrager aktivt til teamet.

Du er i besiddelse af gode samarbejdsevner, og evnen til at skabe relationer på tværs af organisationen er en naturlig del af din arbejdsstil. Du arbejder proaktivt med et “can-do”-mindset og følger gerne med i trends inden for frugtforarbejdning, sundhed, bæredygtighed og forbrugerpræferencer.

Vi tilbyder…

  • Et job i en vækstorienteret og dynamisk virksomhed, hvor du har en bred kontaktflade
  • Tæt samarbejde med en lang række dygtige kolleger
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • Adgang til vores personalegoder og personalevarer

Interesseret?

Har vi fanget din interesse, og kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Category Director Jam++, Rikke Skovlund, på mobil 29 28 39 01. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat – så send din ansøgning hurtigst muligt.

Om Good Food Group

Good Food Group er en international virksomhed, der blev grundlagt i Danmark i 1951. Gennem alle årene har vi stået for vækst og innovation – både i Danmark og internationalt. Fra grundlæggelsen og frem til januar 2019 var vi en familieejet virksomhed. I dag er vi ejet af den danske kapitalfond Maj Invest.

Vi fremstiller, importerer og sælger en bred vifte af konventionelle, økologiske og plantebaserede kvalitetsfødevarer – både under vores egne brands og som private label-løsninger.

Vores produkter sælges på 75 markeder over hele verden, og vi er en erfaren og betroet løsningspartner med fokus på at udvikle produkter baseret på vores kunders og forbrugeres behov – for derigennem at skabe størst mulig værdi.

Stillinger

Produktudvikler

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Hybrid
Tårs

Lignende jobs

Lignende stillinger

Produktingeniør til unik og succesfuld virksomhed

Unidrain A/S

9 timer siden
Glostrup
Løn efter aftale
Fuldtid

Produktudvikler

Good Food Group

9 timer siden
Tårs
Løn efter aftale
Fuldtid

Andre jobs hos Good Food Group

Produktudvikler

Good Food Group

9 timer siden
Tårs
Løn efter aftale
Fuldtid