Data- og Informationsarkitekt

Alm. Brand Group
,

Jobbeskrivelse

Har du solid erfaring med data- og informationsarkitektur, dataplatforme og governance? Søger du en unik mulighed for at arbejde i en attraktiv og dynamisk organisation, som er ambitiøs i sin data- og digitaliseringsstrategi?

I Alm. Brand Group søger vi en erfaren Data- og Informationsarkitekt, som kan komplementere teamet af enterprise- og løsningsarkitekter i vores Enterprise Architecture-afdeling.

Om jobbet

Med stigende fokus på datadrevne beslutninger har vi brug for en stærk Data- og Informationsarkitekt, der kan sikre intelligente løsninger på tværs af platforme og systemer. Du bliver en nøglespiller i udviklingen af fremtidens dataplatform, hvor høj datakvalitet, sikkerhed og skalerbarhed er i fokus.

Ledelsen bakker op, og rammerne er på plads – vi mangler bare dig til at styrke vores Enterprise Architecture-team.

Du bliver en del af vores arkitektteam, hvor arbejdet foregår i tæt samarbejde med 6 agile udviklingsteams på tværs af IT og forretning. Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Sikre en robust data- og informationsarkitektur, der understøtter effektive informationsflow, høj datakvalitet og solid data governance på tværs af organisationen.
  • Samarbejde tæt med de tre teams, der udvikler vores Enterprise Data Platform og dataløsninger, for at sikre sammenhæng og kvalitet i arkitekturen.
  • Arbejde på tværs af forretningen, sikkerhedsteamet, udviklingsteams og de øvrige arkitekter for at sikre, at dataarkitekturen imødekommer både forretningsmæssige behov og tekniske krav.
  • Tage ejerskab for dataarkitekturens strategiske retning – herunder målarkitektur og roadmap for dataområdet.
  • Omsætte strategien til praksis ved at træffe vigtige arkitekturbeslutninger i projekter og fungere som teknisk sparringspartner for udviklingsteams

Om dig

Vi ser helst, du har:

  • Solid erfaring med dataplatforme, dataarkitektur eller informationsarkitektur.
  • Solid forståelse for data governance, metadata management og datakvalitet. Det kan være en fordel, hvis du har erfaringen fra større virksomheder eller organisationer.
  • Erfaring med datamodellering og eventstreaming
  • Erfaring med Azure Databricks, Data Factory og EventHub.
  • Kendskab til IAA, ACORD eller lignende frameworks. Dette er ikke et krav men en fordel.
  • Evnen til at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger, der skaber værdi.

Du lykkes godt i rollen, når du kan omsætte strategier og forretningsmæssige input til konkrete tekniske løsninger – både kortsigtede og langsigtede. Du er en nøglespiller i det tværgående samarbejde, og det er derfor væsentligt, at du er dygtig til at kommunikere til forskellige faggrupper og sætte tydelig retning.

Vi søger en person, der er selvstændig og analytisk i sin arbejdsform, og som har en imødekommende og engageret tilgang til arbejdet. Du trives med at samarbejde bredt og formår både at dykke ned i detaljerne og samtidig bevare overblikket og tænke i helheder. Din nysgerrighed driver dig til løbende at opsøge ny viden, så du kan udvikle dine kompetencer.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en udfordrende stilling, hvor du får en central rolle i vores digitale udvikling. Du bliver en del af et positivt og professionelt arbejdsmiljø, omgivet af topmotiverede og dygtige kolleger. Stillingen giver dig muligheden for at præge udviklingen af virksomhedens fremtidige data- og systemlandskab i tæt samarbejde med et dedikeret team. Ikke mindst får du rig mulighed for at lære nyt og udvikle dine kompetencer i rollen.

Derudover kan vi tilbyde en attraktiv lønpakke, som inkluderer en god pensionsordning, forsikringsordninger, kantineordning og fleksible arbejdstider.

Ansøgning

Så send os din ansøgning og CV senest 7. december. Vi afholder 1. runde samtaler løbende og forventer at afholde 2. samtaler med logisk test og personlighedsanalyse inden jul. Forventet opstart er 1. februar eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte André Høyer Sørensen på aeso@abgroup.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Stillinger

Data ArchitectInformation Architect

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Hybrid

Lignende jobs

Lignende stillinger

Director, Data Platforms & Architecture

FUJIFILM Biotechnologies

1 måned siden
Hillerod
Løn efter aftale
Fuldtid

Senior Data Domain Arkitekt

FORCA

9 timer siden
Hellerup
Løn efter aftale
Fuldtid

Data Architect

JN Data

9 timer siden
Silkeborg
Løn efter aftale
Fuldtid

Andre jobs hos Alm. Brand Group

Senior DevOps Engineer

Alm. Brand Group

9 timer siden
Løn efter aftale
Fuldtid

Service Delivery Manager

Alm. Brand Group

10 timer siden
Copenhagen
Løn efter aftale
Fuldtid