Service Delivery Manager
Jobbeskrivelse
Brænder du for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af cloudbaserede dataplatforme, og vil du have en central rolle i at skabe værdi for både kolleger, kunder og partnere? Har du erfaring med at styre driftsprocesser, koordinere for et team og optimere platformens performance? Så har vi det helt rigtige job til dig.
Som Service Delivery Manager får du ansvaret for at sikre optimal drift og vedligeholdelse af vores nye cloudbaserede dataplatform. Du bliver bindeleddet mellem vores dataplatformteam og øvrige dataudviklingsteams, og du trives i en rolle, hvor du balancerer teknisk indsigt med fokus på leverancer, samarbejde og løbende serviceforbedringer.
Sæt retningen og levér høj kvalitet i datadrift
Som Service Delivery Manager står du i spidsen for et teknisk kompetent team på 8 medarbejdere, bestående af Data Engineers og Data Platform Engineers. Sammen har I ansvaret for at sikre stabil drift, vedligeholdelse og videreudvikling af vores cloudbaserede dataplatform, der understøtter både interne og eksterne behov.
Din rolle bliver at sikre, at teamet leverer på højt niveau, med fokus på stabilitet, skalerbarhed og kvalitet. Du vil være ansvarlig for at prioritere opgaverne, etablere og udvikle processer og sikre løbende forbedringer af platformens performance. Sammen med teamet vil du arbejde på at levere robuste løsninger, der sikrer en smidig drift og skaber værdi for hele virksomheden. Du vil samtidig fungere som en vigtig sparringspartner for andre ledere og interessenter i vores dataorganisation og sørge for, at jeres leverancer og processer understøtter forretningens strategiske mål.
Der er ikke personaleansvar i stillingen, men der er til gengæld et ledelsesteam, der støtter teamet og dig i at lykkedes med opgaver og initiativer.
Dine primære opgaver bliver at:
- Sikre stabil og effektiv drift og serviceleverance på tværs af vores cloudbaserede dataplatform med fokus på at opfylde både interne og eksterne behov
- Drive og implementere standarder, processer og best practices for drift, service og vedligeholdelse af dataplatformen i tæt samarbejde med teamet og andre interessenter
- Skabe struktur og overblik over opgaveporteføljen samt sikre prioritering og levering af drifts- og udviklingsopgaver
- Overvåge og forbedre platformens performance, tilgængelighed og kvalitet ved at implementere monitoreringsværktøjer og løbende evaluere resultaterne
- Indgå i tæt dialog med forretningen om krav og behov for nye datakilder og løsninger, som understøtter strategiske mål
- Sikre teamets løsning af væsentlige driftsmæssige udfordringer og løbende effektivisering af processer
Din profil
Vi søger en erfaren og struktureret Service Delivery Manager, der kan tage ansvar for, at vores dataplatform fungerer optimalt og lever op til forretningens behov. Du har en stærk forståelse for, hvordan en solid datainfrastruktur skaber forretningsværdi, og du har erfaring med at lede tekniske teams og drive leverancer i komplekse miljøer.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- En videregående uddannelse inden for IT, data eller et beslægtet område
- Erfaring som Service Delivery Manager, Data Team Manager, IT-driftsansvarlig eller lignende rolle
- Erfaring med drift og vedligehold af data warehouse eller dataplatform
- Erfaring med cloudteknologier (Azure Databricks – gerne også AirFlow og Terraform) og DevOps-principper
- Indsigt i agile metoder og erfaring med at drive forandringsprocesser
- Stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk
Du er god til at skabe struktur og prioritere i en omskiftelig hverdag, hvor du samtidig holder fokus på at optimere driften, sikre servicekvalitet og facilitere samarbejdet på tværs af organisationen.
Din nye afdeling og team
Du bliver en del af Alm. Brand Groups hovedsæde på Midtermolen nær Østerport Station og Langelinie. Her får du godt 50 dygtige kolleger og faste konsulenter i vores centrale data- og AI-afdelinger. Sammen arbejder vi tæt integreret i tværfaglige teams for at sikre, at vores løsninger skaber værdi for både forretningen og kunderne.
Du vil arbejde tæt sammen med et team på 8 dedikerede data engineers og DevOps-specialister, som brænder for at skabe en stærk og stabil datainfrastruktur. Vi tilbyder et ambitiøst, men også positivt og uformelt miljø, hvor der er plads til både faglig udvikling og gode grin.
Ansøgning og kontakt
Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning med CV snarest muligt og senest 7. december.
Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Data Solutions Chef, Ole Michelsen, på 3047 8921.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Stillinger
Lignende jobs
Lignende stillinger
Service Delivery Manager til IT leverancer
Netic A/S