Senior Netværksarkitekt
Jobbeskrivelse
Vil du være med til at optimere det netværk, der binder DSB sammen?
Vi søger en erfaren netværksarkitekt, der vil arbejde med netværksteknologier som Cisco SD-Access og ACI i et komplekst IT-landskab – der er under rivende udvikling - for at sikre en effektiv, stabil og nyskabende kollektiv transport.
Velkommen til IT Network Services
Du bliver en del af vores netværksteam på seks netværksarkitekter og -specialister. Vi har ansvaret for design, udvikling og implementering af netværksløsninger, der understøtter DSB’s IT-strategi og skal sikre en stabil og sikker drift.
Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier, blandt andet inden for Ciscos Software-Defined Network som SD-Access og SD-WAN samt netværkssegmentering.
Du får mulighed for at fordybe dig i spændende og komplekse opgaver samtidig med, at du bidrager til udviklings- og opgraderingsprojekter, som er afgørende for vores forretning.
Hvad skal du lave?
Dine ansvarsområder dækker
- Design og implementering af netværksinfrastruktur med fokus på SD-Access og SD-WAN.
- Sikring af netværkets robusthed og tilgængelighed i kritiske miljøer.
- Udarbejdelse af dokumentation, herunder HLD (High-Level Design) og LLD (Low-Level Design).
- Rådgivning om og implementering af sikkerhedsløsninger for at beskytte netværket mod trusler.
- Evaluering og implementering af nye teknologier og løsninger i samarbejde med leverandører og interne teams.
En typisk dag kan byde på møder med projektledere og systemejere for at diskutere igangværende og kommende projekter. Du arbejder måske på netværksdesign for nye lokationer, re-designer eksisterende installationer eller optimerer netværksstandarder sammen med leverandører.
Er du vores nye netværksarkitekt?
Vi søger dig, der bliver motiveret af at samarbejde med forretningen, sætte dig ind i deres behov og omsætte dem til tekniske løsninger.
Du trives med at formidle og rådgive om komplekse emner - klart og forståeligt på både dansk og engelsk - over for samarbejdspartnere med varieret teknisk indsigt.
Vi forestiller os, at din erfaring omfatter:
- 5-7 år som netværksarkitekt eller lignende rolle - med design og implementering af komplekse netværksarkitekturer, herunder segmentering, redundans og skalerbarhed.
- Kritisk infrastruktur (fx transport, energi eller sundhedssektoren) med høje krav til oppetid, sikkerhed, pålidelighed samt regulatoriske krav og compliance (fx ISO 27001, NIS2).
- Cisco-netværksløsninger, især inden for SD-Access eller SD-WAN.
Hvad tilbyder DSB?
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Gratis transport med DSB
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Ansøgningsfristen er 30. november 2025.
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at uploade CV, motiveret ansøgning og evt. eksamenspapirer.
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Peter Jacobsen (Principal Network Architect) på tlf. 24 68 03 44 eller Henning Søby (afdelingsleder) på tlf. 24 68 60 00.