IT Infrastructure Specialist - Få en betydelig rolle i driften af vores private cloud
Jobbeskrivelse
Lokation: Aalborg, Aarhus eller Silkeborg
Har du lyst til at arbejde et sted hvor vi er med på den nyeste teknologi og kontinuerligt udvikler innovative og smartere løsninger? Og vil du påvirke Norlys’ fremtidige arbejde med infrastruktur? Så har vi et job som IT Infrastructure Specialist til dig!
Samarbejd effektivt i et passioneret team af vores dygtige infrastruktur-specialister
Du bliver en del af afdelingen IT Infrastructure, som er sat i verden for at drifte Norlys’ private Cloud. Teamet består af 13 infrastruktur-specialister og en leder, der lægger høj vægt på et respektfuldt samarbejde. Her er et miljø, hvor vi er motiverede og altid har et åbent sind for optimering og forbedring. Derfor kan du forvente, at vi løbende sparrer med hinanden og sammen sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet ind i koncernen.
Som virksomhed har vi blandt andet ansvar for kritisk infrastruktur, og det er derfor vigtigt for os at arbejde i nyere systemer, som lever op til vores krav med hensyn til sikkerhed såvel som øvrige specifikationer.
Sikr stabil netværksdrift og -optimering
Du vil som IT Infrastructure Specialist have en betydelig rolle i driften af vores private cloud. Erfaring med større servermiljøer er en fordel, men vi er åbne for forskellige baggrunde, så hvis du er den rette kandidat, skræddersyr vi din oplæring til opgaven sammen.
Du vil primært komme til at arbejde med:
- VMware Cloud Foundation
- VMware NSX
- Drift af VM’er
- Drift af storage
- Drift af backup
- Drift af monitorering
- Indkøb og vedligehold af storage og server hardware
- Løbende automatisering af arbejdsprocesser (Terraform, Python, PowerShell etc.)
Du vil desuden deltage i rådighedsvagten for Norlys IT, som indebærer at være til rådighed på telefonen udenfor almindelig arbejdstid. Vagtordningen fordeles i et rul mellem dig og dine kollegaer.
Skab struktur i en dynamisk arbejdsdag
Vi leder efter en kandidat, der er naturligt struktureret og dygtig til at navigere i en livlig hverdag fyldt med varierende opgaver. Din evne til at skabe overblik og struktur er afgørende, når vi står overfor en konstant strøm af opgaver og projekter, der kræver en fleksibel og tilpasningsdygtig tilgang.
Samtidig er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger med sikkerhed. Din rolle vil også indebære udadvendte aktiviteter, hvor du aktivt bygger og vedligeholder relationer på tværs af Norlys-koncernen, hvilket styrker samarbejdet og gør det muligt for os at levere de bedst mulige løsninger til vores interne og eksterne partnere.
Vi har fokus på det Software Definerede Datacenter bygget på VMware Cloud Foundation (VCF), hvor vi anvender VMware NSX til netværk og sikkerhed samt VCF Operations og Automation. Du har erfaring med automatiseringsteknologier, en problemløsende og beslutningsstærk tilgang samt gode kommunikationsevner til at formidle teknisk indsigt klart og effektivt.
Desuden forstiller vi os, at du har:
- Erfaring med VMware Cloud Foundation
- Erfaring med drift af større servermiljøer, hvor der anvendes Hyper Converged Infrastructure (HCI) med VMware vSphere og vSAN.
- Erfaring med VMWare NSX
- Erfaring med vSAN
- Måske kendskab til VMware Cloud Foundation (VCF) eller er klar til at være med på den rejse.
Da du skal arbejde med kritisk infrastruktur i både vores tele- og energiforretning, er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes hos FE og PET, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Dit arbejdssted vil være Aalborg, Aarhus eller Silkeborg, og der vil lejlighedsvis være transport til vores øvrige lokationer. Derfor er kørekort til personbil et krav.
Vil du med på holdet?
Som medarbejder hos os kan du forvente både fordelagtige ansættelsesforhold og udviklingsmuligheder. Vi lever efter værdierne Fællesskab, Ansvarlighed og Nytænkning, og vi tror på, at trivsel og effektiv arbejdsindsats går hånd i hånd. Vores ultimative mål er, at du udvikler dig og styrker din markedsværdi hos os.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte IT Infrastructure Manager, Bjørn Borup Thomsen, på bjotho@norlys.dk eller tlf. 2030 0111.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi afholder samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så skynd dig at sende din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Stillinger
Jobdetaljer
Lignende jobs
Andre jobs hos Norlys
Tech Lead - Bliv teknisk fyrtårn og drivkraft i Norlys' Internal Developer Platform
Norlys
Request Manager - Bidrag til at styrke vores IT-leverancer
Norlys
Netværksanalytiker - vær med til at forme Danmarks digitale fremtid og skab strategisk indsigt
Norlys