Afdelingschef i Aktuariatet

AP Pension
Nordhavn,

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, for vi søger en afdelingschef til Software og Modellering i Aktuariatet, som kan understøtte det høje faglige niveau og har fokus på den gode ledelse.

Om jobbet

Du bliver en del af Aktuariatet, og får rollen som afdelingschef for afdelingen Software og Modellering. Afdelingen består primært af aktuarer, og har tre overordnede ansvarsområder:

  • Udvikling og vedligehold af forsikringsmatematisk software til priser, hensættelser og lønsomhedsopgørelser
  • Udarbejdelse og drift af TAE-datagrundlag til modellering og hensættelser
  • Modellering af TAE-produktet til hensættelser og priser

Din primære opgave er at skabe de rette rammer for dine medarbejdere, sikre et effektivt samarbejde og en tydelig retning. Du skal sikre, at afdelingen bidrager til, at vi i AP Pension når vores mål, i tæt samspil med resten af organisationen.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med naboafdelingen Hensættelser og Analyse, hvor du særligt på SUL-området vil skulle samarbejde om hensættelsesopgørelser, risikorapportering og prissætning. I forhold til softwareudvikling vil du skulle samarbejde om prioritering, kravspecifikation og test.

En central del af jobbet er at sikre det gode samarbejde på tværs, herunder omkring:

  • Dataområdet: vores datagrundlag og samarbejde om TAE-data
  • Salgsområderne: prissætning samt modellering af lønsomhed
  • Risikostyring: opgørelse af solvenskapitalkravet
  • Produktområdet: risikovurdering ved produktudvikling
  • Den ansvarshavende aktuar: hensættelsesmodeller og priser m.v.
  • IT-området: udvikling og drift af software på .NET og Microsoft Fabric platformene

Derudover står vi foran en større transformation af Finansområderne, som du skal understøtte og implementere, hvilket bliver et væsentligt fokusområde de kommende år.

Din profil

Vi forestiller os, at

  • Du har solide ledelsesmæssige kvalifikationer og erfaring med personaleledelse
  • Du har en baggrund som aktuar
  • Du har faglig erfaring med flere af områderne data, TAE-modellering og softwareudvikling
  • Du faciliterer og går forrest i samarbejdet på tværs af organisationen
  • Du evner forandringsledelse og kan drive implementering af vores transformation af Finansområderne.

Vi tilbyder

  • En udfordrende og spændende hverdag i et område med høj faglighed
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi er flyttet til vores nye domicil tæt på offentlig transport – kort afstand fra Orientkaj Metro Station - og med parkeringsmuligheder.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension

I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Kristian Buchardt
Direktør for Aktuariatet
Mobil: 29 25 58 55
E-mail: BUC@appension.dk

Ansøgningsfrist: 24. november 2025

Stillinger

AfdelingschefSoftware og ModelleringAktuar

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Nordhavn

Lignende jobs

Lignende stillinger

Afdelingschef – Arkil Aalborg

Arkil A/S

10 timer siden
Aalborg
Løn efter aftale
Fuldtid

Afdelingschef

Permagreen Grønland A/S

9 timer siden
Nuuk
Løn efter aftale
Fuldtid

Afdelingschef - NCC Asfalt

NCC Industry A/S

9 timer siden
København
Løn efter aftale
Fuldtid

Andre jobs hos AP Pension

Dygtig tester til kerneudviklingsteam i AP Pension

AP Pension

8 timer siden
Nordhavn
Løn efter aftale
Fuldtid